United States or Nigeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aa, Onkel Joachim, jeg beder Dig ... jeg kender ham ... Og Menneskene er jo nu engang, som de er ... Gu' er de ej! Hvor har Du ham? Naa? Han har lukket sig inde i Taarnet ... Jeg skal da vel ikke op af flere Trapper? Nej, det er herude ved Entréen ... Men, han lukker Dig ikke ind, Onkel. Det skal vi faa at se! ... Er hun kommet væk, Lærermo'eren? Ja ... Har I faaet en ny? Ja ...
Den kvindelige Yngel befandt sig snart i Morgenværelset, med Døren lukket, og den mandlige Del havde det vist lige saadan med deres Vært, i det mindste saá vi dem ikke mere, før vi fik Øje paa dem, da de gik forbi Vinduerne, iførte Regnfrakker og Gamascher, som et meget ynkeligt Selskab af Sportsmænd.
Her, Tine, her er godt, sagde han, og Tine gik omhyggeligt efter Lyset med Kjolen loftet at blive "fulgt" af Skovrideren var det aerefuldeste, hun vidste. -Vi ses, hilste Berg, naar de skiltes. -Skovrideren har fulgt mig, sagde Tine uden at tage Vejret, knap Doren var lukket op. Men Madam Bolling var gnaven. Det lignede dog ingenting at komme hjem her den sene Nat.
Er det ikke, som jeg siger, idag vælder al Glæde ned over mig! Kom her, Hans Lauritsen, og lad os drikke Professor Holbergs Skaal. Gid han maa leve længe og skrive mange Comedier endnu! Hans Lauritsen . Og have Nogen til at agere dem, og Nogen til at see paa dem for du veed jo vel, at det danske Theater er lukket for Tiden? Ambrosius . Ei, ikke Andet end det! det bliver Skam nok lukket op igjen.
Degnekonen løftede taknemmelig sine foldede Hænder frem mod Fruen: Sikken en Lykke for Jens, sagde hun sikken en Lykke for Jens! Og saa gik de. Men næppe havde Døren lukket sig efter dem, førend de to Unge igen begyndte paa deres Leg.
Han var allerede halv klædt af og sad paa sin Seng, da han atter drejede Nøglen om paa sin Dør og listede sagte ind i Spisestuen igen. Nøglekurven stod endnu i Vinduskarmen der , hvor han havde sat den. Han blev staaende og lyttede noget, men alt forblev stille i Huset. Saa tog han Skabsnøglen og sneg sig frem til Skabet, som han fik lukket op.
Hvis alt slaar fejl, maa vi skilles, og du maa glemme mig." Han tog mig i sine Arme, og vi hørte Døren blive lukket. Lady Merrenden havde ladet os være alene. Den næste halve Time var fuld af Kval og guddommelig Lykke paa samme Tid. "Jeg vil aldrig glemme dig, og aldrig i Verden vil jeg tage en anden Kvinde, det sværger jeg ved Gud," sagde han til sidst.
Det kostede i Begyndelsen ikke liden Umage, at faae deres gamle Læsevane overvundet og bringe dem i en ny og rigtigere, tildeels fordi baade Eleverne og endnu mere Andre hjemme fandt det besynderligt og upassende at anvende den Tid til at lære voksne Mennesker at læse, som efter deres Tanker burde anvendes til Skriveøvelser; men Tid efter anden begynde de at føle, at de ved at øve sig i at læse forstaaeligt og naturligt aabne sig Adgang til Modersmaalets Litteratur, som ellers vilde være lukket for dem og som dog er det rige Skatkammer for deres Dannelse og aandelige Livs Næring.
Og Frøken Anna havde ikke engang løftet Hovedet fra Hænderne ved Forældrenes Komme. Herfra var ingen Redning at hente ... Da derfor Frøken Sofie traadte ind i Stuen igen efter at have lukket Tyrk ud i Gaarden, gjorde Nils i sin Kvide et forfjamsket-fortvivlet Forsøg paa at komme over det døde Punkt.
Han kom til hendes Dør om Aftenen, og hun lukkede ikke op; og han vidste godt, han var derinde. Han gik paa Gaden og vandrede op og ned; naar en Dør blev lukket eller aabnet, skjulte han sig i en Portfordybning. Hen paa Morgenen saá han Drengen komme ned og gaa forbi sig, bleg, med Hænderne i Kavajlommerne. Han ikke saa meget som slog ham.