United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa smurte han det ind med en Vædske, som han tog fra en lille Medicinkasse, han altid førte med sig, og forbandt det med et Stykke kinesisk Tøj. Da han var færdig, sagde han: "Løft hende lidt op, medens jeg prøver paa, hvorledes dette virker paa hende." Han tog en lille sleben Glasflaske, og efter at have aabnet hendes Mund, dryppede han et Par Draaber af dens Indhold paa Tungen.
Der er saadan en statelig, smuk Forhal idet Døren bliver aabnet med en smuk Trappe til hver Side, og fuld af pragtfulde Malerier, og hele Atmosfæren er gennemtrængt af en forfinet, rolig Luft. Tjenerne er høje og ikke alt for unge, og selv paa denne Tid af Aaret har de pudret Haar.
"Hvad Svar skal jeg saa have med tilbage til ham?" "At jeg straks gør, hvad han har sagt. Vent lidt, jeg vil skrive det op, saa der ikke kan være Tale om nogen Fejltagelse." Han skrev et Øjeblik og rakte mig saa Brevet. Jeg rejste mig for at gaa. "Og saa var der disse Telegrammer," sagde jeg. "Dem skal jeg besørge, saa snart Kontoret bliver aabnet," svarede han.
Vor kinesiske Ledsager bankede paa Døren med Næven, og efter det tredie Slag blev den aabnet. Laohwan sagde noget til Dørvogteren, som derpaa lod os komme ind. "Der er kun én Sol," sagde Dørvogteren ydmygt. "Men der er mange Stjerner," svarede Nikola, hvorpaa Manden førte os hen til en anden Dør i Gangen. Dèr mumlede han et Par Ord.
Vognen holdt udenfor Excellencens Port og Moderen gik ind. -Sig kun, jeg er kommen, sagde hun til Georg, da der blev aabnet, og hun gik op til sig selv. Georg lukkede Excellencens Dør. Hendes Naade blundede allerede i sin Stol, inde i Dagligstuen. Selskabsdamen syslede lydløst med sine Klude. -Aa ja, aa ja, stønnede Hans Excellence i Søvne.
Spenner bare lo og dukkede: Nu skal han ha' Mad han har fortjent den, sagde Adolf. Theodor Franz havde Klokken ét aabnet Billetsalget til Miss Teas »første og eneste populære Koncert«. Billettagende Bybude garnerede Trappen og hele Entréen var fuld af Folk. Hr. Theodor Franz havde personlig indrettet Butiken, saa der ikke var Plads til tyve Mennesker ad Gangen. -Mine Herrer, sagde Hr.
Det ringede paa den store Klokke ved Slotsporten, og Hendes Højhed hørte Kastellanens Skridt over Slotsgaarden nedenfor Karnappen, Hun hørte, Porten blev aabnet og hørte Stemmer herop. Kastellanen kom tilbage over Gaarden. -Hvad er det? sagde Maria Carolina. -Det er et Selskab, Deres Højhed, som vilde se Slottet ... Jeg sagde, jeg vilde spørge Deres Højhed.
I nogen Afstand kunde jeg høre Pøbelhoben, der endnu var optaget af at ødelægge den myrdede Mands Bolig. Da jeg kom til det Sted, hvor jeg havde hørt hendes Skrig om Hjælp, gik jeg videre i den Retning, jeg havde haft i Sinde at slaa ind paa, og i lidt mindre end ti Minutter havde jeg naaet Huset. Jeg bankede paa, saaledes som Laohwan havde banket, og Døren blev straks aabnet.
Her gik Præsten op og ned ad Gulvet med Hænderne paa Ryggen i synlig Uro som En, der venter paa Noget: Præstekonen og Emmy stode derimod henne ved et af Vinduerne, som vendte mod Haven, havde rullet Gardinet op og aabnet Skodderne og syntes ivrig at speide efter Noget. »Her er de!« raabte Corpus Juris triumpherende, idet han trak os ind bagefter sig som en seirende Feltherre fører sine fangne Fjender efter sig.
Endelig blev imidlertid Døren aabnet, og en umaadelig svær Kineser stod foran os. "Hvad ønsker De?" spurgte han Nikola, som var den nærmeste. "Det, som kun Freden kan give," sagde Nikola. Manden bukkede dybt. "Deres Excellence har længe været ventet," sagde han. "Hvis De vil være saa god at træde indenfor, saa staar alt, hvad mit Hus indeholder, til Deres Raadighed."
Dagens Ord