United States or Malawi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ser du, jeg er glad over, at du ingen Forældre har i Live. Aa, hvorfor? de vilde have holdt saa meget af dig Nei, nei, udbrød hun i en næsten forskrækket Tone. Hvor skulde de kunne det? de vilde have ventet sig en ganske anden Svigerdatter, og det havde de Ret til. Men nu er der ingen Andre end du, der har Krav til mig, naar du blot vil være tilfreds med mig, som jeg er Min egen, elskede Hustru!
Fru Carruthers havde Ret; hun sagde: "Evangeline, husk paa, at det kan være vanskeligt nok at stole paa sig selv, men stole paa en Mand. Nej!" Hvilken Eftermiddag! Denne utaalelige Følelse af at vente paa noget, som ikke sker! For Hr. Carruthers kom slet ikke! Hvor jeg vilde ønske, at jeg ikke havde klædt mig om og ventet ham.
Nina svarede ikke straks, men lidt efter løftede hun roligt Hovedet og saá paa Broderen, mens hun sagde: "Tror Du, Mo'r vilde synes om, at Du læste i den Bog?" William havde ikke ventet dette Spørgsmaal. "Du tror det ikke," sagde Nina og saá atter ned. Men lige med ét fløj Broderen ind imod hende, og i Raseri slog han hende paa Øret, saa det klaskede. "William!" raabte Nina, næsten angst.
Her havde hun ventet et Skrig af Harme og saá paa ham i angstfuld Forventning: Nils, stakkels Nils ... sagde hun. Men han bøjede kun ydmygt sit skamferede Hoved saa dybt og angergivent, at det kolde Omslag paa hans Næse faldt af: Og hvad siger Pigebørnene? hviskede han. Aa, at Du dog tænker først paa dem , Nils! sagde hun og lagde Omslaget igen til Rette Hvor Du er god!
Saa lagde han alvorlig til: "Det var jo saa at sige dig, der hørte deres sidste Suk." Men Thomas stod stille mod Væggen. Han stod med sænket Hoved og mumlede ned for sig. Dette havde han ikke tænkt sig. Dette havde han ikke ventet. Saa mildt Præsten talte; og saa stod han her drukken, drukken. Aah, han vilde give Resten af sit Liv for at være ædru nu i dette Øjeblik.
Thomas stod med sænket Hoved og lyttede til Skridtene, der kom nærmere og nærmere. Han turde ikke se op, og han kunde ikke røre sig til Flugt. Saa standsede Præsten foran ham. "Jeg saa dig ikke i Kirken, Thomas. Jeg havde dog ventet at se netop dig. Du var jo den af os alle, der stod de to nærmest paa det sidste." Præsten standsede lidt.
Jeg havde altid god Læsning lige ved Haanden, og da jeg ikke havde saa megen Adspredelse som andre unge Piger, eller rettere slet ingen, som stjal Tiden umærkelig bort, saa fik jeg en Del læst, som de fleste unge Piger ikke kommer til, ganske vist ogsaa Noget, som jeg i alt Fald heller burde have ventet med.
Da Berg og Adolf kom ned, sad Konferensraaden paa den runde Midtsofa, med Hat og Stok ved Siden af sig: de følte strax, der var noget ramt i Luften. -Det gjorde intet, at han havde ventet, aldeles intet, sagde Konferensraaden. -Han var blot kommet for at tale om en lille Middag for de Bank-Delegerede man agtede at spise herude....
Ovre hos Præsten fandt vi Præstekonen og Corpus Juris. »Det var godt, at De kom, Nicolai«, raabte Præsten mig i Møde, »jeg har siddet og ventet paa Dem: jeg har Noget til Dem.« »Hvad er det?« spurgte jeg forundret. »Jeg har fundet en ny Kjæreste til Dem, siden det ikke vil gaae med den gamle, men hun koster tyve Daler.« »Hvad skal det sige?«
Du maa endelig skrive snart, for naar der bare gaar et Par Dage over den Dag, jeg havde ventet Brev, saa synes jeg straks, at alting bliver saa sørgeligt. Jeg skal nok være fornuftig, som Du skrev til mig sidst; men naar man sidder saa langt borte fra alle dem, man holder af, og som holder af en igen, saa er det jo ikke saa nemt somme Tider.
Dagens Ord