United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


Et Øjeblik forblev der tyst, mens alle stod grebne af den samme Bevægelse, bestormede alle af de samme Erindringer: Huset dette Hus ... Stille veg Koristerne til Side og gjorde Plads for Herluf, der gik ned over Scenen, de unge Piger begyndte at snøfte og græde. Herluf gik ind i Kontoret og satte sig. Han hulkede med Hovedet ned mod sit Bord.

Hun satte sig midt paa Dagligstuegulvet i sin Yndlingsstol, som satte hun sig foran et godt Bord. -Saa, sagde hun, lad mig saa høre. Alle Børnene talte i Munden paa hinanden. -Drengen først. -Drengen først, sagde Moderen. Og Drengen sprang op i Fløjelsblusen, og abede alle efter, Piger og Drenge, i Stemme og Lader, og Moderen vred sig af Latter i sin Stol. -Og hvad saa? Og hvad saa?

Saa hørtes mange Vognes Rullen paa Kørebanen: Kongresmedlemmer trak frisk Luft efter Frokost, med glade Ansigter og de hvide Slips paa Sned De rakte sig i Vognen, mens de hilste, for i Farten at fange en Kvist af de unge Træer; alle Damer fløj til Vejkanten og viftede til de gamle Herrer: -Naa, naa, giv Tid, sagde Lange. De unge Piger løb kaade afsted for at følge med Vognene.

Og næsten troer jeg, at de har været ude at hente Hjælpetropper, for de førte med sig en heel Skare af unge Piger, som jeg alle tidligere havde kjendt og alle tidligere havde elsket.

Der var ingen af Banden kommen, og han satte sig oppe paa Galleriet og ventede. -Nej, Tak, han skulde ikke ha'e no'et ... En Soda. Han sad og saa' ned i Salen gennem Tobaksrøgen paa de otte Piger, som sad paa Tribunen i Kreds, og paa Tilskuerne: -S'gu lutter Drenge.... -Skuffens Bedrøvere, tænkte Bai. Han sad og saa' -Drenge, sagde han igen.

Men det forhøjede jo bare Morskaben. Klokken var tre om Eftermiddagen, da de første Toner kaldte Kangeqboerne til Dans. Musikken, en Harmonika og en trestrenget Violin, spillede for en tæt Tilhørerskare nede ved Dansefjældet. De unge Piger kom leende og raabende frem fra Husene og løb ned mod Dansepladsen; Mændene bagefter, langsomt, næsten som om de ikke gad, med Hænderne dybt i Bukselommerne.

Heldigvis vendte mine Tanker snart tilbage til det sidste Æmne, som havde været Gjenstand for Samtalen mellem Niels og mig, og jeg søgte at faae lidt nærmere at vide af Niels om de unge Piger.

Enten er der ikke unge Piger i Huset, og saa kommer der ingen unge Mennesker, eller ogsaa er der unge Piger, og saa kommer der to eller tre. De kommer der fjorten Dage, til Forældrene uden at falde med Døren ind i Huset kan spørge dem, om de vil være Svigersønner. Vil de, saa har man ikke Behov for nye Ansigter; vil de ikke, saa faar de paa en høflig Maade Løbepas for at give Plads for Andre.

"Studenten", den yngste af "Drengene", stak Hovedet ind ad Havedøren: -Er det Ida, sagde han: kom ud, kom ud. Vi plukker Kirsebær. Nede omkring Kirsebærtræerne lo og skreg den hele Ungdom. To af "Drengene" hang i Grenene og plukkede og kastede ned. -Er det Ida, raabte den ene. -Halløj. Ida fik to Kirsebær i det opadvendte Ansigt. De unge Piger greb Bærrene og lo: -Aa, aa ... Kirsebærrene fløj.

Baronen se, der er Forvalteren med Folkene! Det var Kusken, der tillod sig at tale med Pisken ved Hatteskyggen. Alleen gjorde en Svingning, og Vognen kørte nu frem mod den høje, hvælvede Indkørselsport, som gennem Ladebygningen førte ind til Avlsgaarden. Portbuen var smykket med Bøgeløv og Flag. Og paa begge Sider af den stod Gaardens Karle og Piger og Husmænd med deres Koner og Børn opstillet.