United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Maa jeg komme ned til Dem?" "Nej, De maa ikke. De maa ikke saa meget som se paa mig." Et Øjeblik efter sad han ved Siden af hende nede paa Bolværket. "Jeg sagde jo, De maatte ikke." "Nej, jeg hørte det," svarede han tørt. Hun havde trukket Fødderne op under Kjolen og sad og skottede hen til ham med et Blik, der halvt var udfordrende, halvt duggedes af en vaneagtig Blyhed.
Men Flyge havde ikke Øje for Nogen af dem. Han sad blot og saa paa Fru Ellis, og det syntes ham, at han tvang hendes Blik stadig mere og mere ind i sit. Hr. Birger kom tilbage. Han bævede af undertrykt Beruselse og flød tavs ud paa en Stol. Ingen af de Andre ænsede ham. Og i Lokalet syntes man at anse hans Tilstand for en Selvfølgelighed. Der var indadvendt Fuldskab baade her og der.
Hos Degnens blev fire, fem Gaardkoner baenkede og sad lavmaelte og stramme rundt om Madam Ballings Flodekumme, mens Tine bod Kaffen om til dem og Kapellanen det var, som fik hun det saa underligt i Skuldrene og blev helt stivarmet, bare hun var i Stue med Kapellanen. Og Ojnene stod stirrende helt ud af Hovedet paa hende, blot han talte til hende, som nu.
Fortælle hende, at Faderen var syg det vilde være en Straf, og det kriblede ham i Fingerspidserne efter at sige det; men alligevel, nej, det var umuligt. Om Aftenen var de i Thaliatheatret. De sad i en Avantscene-Loge. Høg og Grevinden langt tilbage i Mørket, William helt Fremme. Man spillede et Stykke af Moser med en af Tysklands berømteste Skuespillerinder som Gæst. Ingen i Logen fulgte Spillet.
Frøken von Salzen bøjede sig tilbage og blev meget bleg. Hun havde set det: #Kandelabrene var der ikke.# -Ja, sagde hun, et Par magnifique Buketter! Hun sad længe stum. Hænderne rystede lidt i hendes Skjød. Dagen efter tog Frøken von Salzen bort med Jærnbanen. Det var først tredje Gang i sit Liv, at Frøken von Salzen satte sig paa en Jærnbane. Hele Klostret var forbavset.
Men paa én Gang havde de begge paa samme Tid sluppet deres Arbejde og begge saá de tavse ind i Lyset med et langt Blik Øjne, der søgte fjernt, saa fjernt bort, langt bort mod deres Livs ukendte Erindringer.... Saadan sad de en Stund med Panderne løftede mod Lyset.
De gik nogle Skridt frem, "Lad os sætte os," sagde han. "Ja, jeg er blevet træt." Margrete lod sig falde ned paa den røde Sofa og trykkede det kolde Vifteskaft mod sin Pande. "Aa, Høg," sagde hun dovent, "drag mit Slæb lidt sammen." Hans Haand strejfede hendes Fod, han løftede Kjolen sammen og satte sig. "Jeg er blevet helt ør," sagde hun. Hun sad, lænet tilbage og smilede inde i Nichens Mørke.
I alt dette skete der imidlertid en Forandring under Ninas Forberedelse til Konfirmationen. Stella fulgte nu Datteren i Kirke hver Søndag, og William gik med. De havde en egen Stol i Kirken, i Pulpituret lige overfor Prædikestolen, med tætte grønne Gardiner og meget mørk. Stella og Nina sad forrest paa Stolene og lige bag de grønne Gardiner, William blev siddende i en Krog helt tilbage.
Julia, Julia, Julia, Julia Hopsasa! Brevet var mest Sporgsmaal, fulde af Angst, og Talen om "gamle" Dage med "Husker De?" og "Husker De?" igen. Tinka sad og vuggede i Hofterne til Lovenhjelms Sang, mens Tine blev ved at laese det lange Brev Side efter Side. -Ja, du, sagde Tinka, da hun sluttede, og tog Vejret det er laenge siden. -Ja, sukkede Tine og slap Brevet: Laengesiden.
Men naar han saa senere paa Aftenen kørte hjem sammen med sin Kone og sin Datter, sad han tavs og med lukkede Øjne trykket ind i et Hjørne af Vognen. Og ej heller Damerne talte. Alle gruede de for Natten, der stundede til. Det er forfærdelig kedeligt, at han er min Onkel! sukkede Karen og stirrede drømmende ud i Halvmørket. Man kan godt blive gift med sin Onkel, erklærede Clara Mascani afgjort.
Dagens Ord