United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Din Broder, Hertugen," sagde jeg meget sagte. "Han vil aldrig samtykke i, at du gifter dig med en Person som mig, uden Slægtninge." Han var tavs i et Sekund, saa sagde han: "Min Broder er en forfærdelig god Fyr, men hans Sind er paavirket af hans Sygdom. Du maa ikke tænke noget ondt om ham han vil holde af dig, saa snart han ser dig, ligesom alle andre." "Jeg saá ham i Gaar," sagde jeg.
Men pludselig blev hun ganske bleg, og stille lagde hun Bogen ned Karl stod ogsaa lidt tavs. -Maa jeg da aldrig takke Dem, Ida? sagde han saa ganske stille. -Nej, sagde hun blot; det hørtes knap. Et Nu havde Karl lagt begge sine Hænder ned om hendes Liv. Saa tog han dem bort. Ida rørte sig ikke. -Hys, hys.... De hørte Nogen paa Trappen. -Det er Frøken Petersen.... -Sluk, sluk....
"Nej jeg faar aldrig mere Lyset at se," sagde hun. Hun laa tavs, nogle Taarer rullede ned ad hendes Kinder. "Naar skal jeg dø, Doktor?" spurgte hun saa. Hun havde vendt sig imod ham. "Det er ikke vist, De skal dø." Han rystede paa Hovedet. "Hvorfor ikke sige mig Sandheden," sagde hun. "Fordi jeg ikke kender den, Frue." Stella drejede Ansigtet om i Mørket.
Kun da han tegnede det vigtige Parti om Munden, maatte hun sidde tavs, og hun fik saa Moderen til at lovprise den gamle Tid ved Theatret.
Nina græd stille. Hoff havde rejst sig, gik op og ned ad Gulvet. "Ja, sørgeligt," sagde han. "Og saa mente jeg, om ikke De kunde gøre ... gøre noget." "Hvilket?" Hoff standsede og saá paa Nina. "Naar han blot vilde flytte hjem ..." Der var noget i Tonen, som greb Hoff. Han stod tavs og stirrede ind i Lysene paa Flygelet mærkede, han fik Vand i Øjnene og vendte sig.
Paa Tilbageveien forholdt jeg mig temmelig tavs. Den Opdagelse, som jeg havde gjort, satte mig i en eiendommelig Uro.
Ja, Ingwersen véd vel, at Nils har maattet overgive Gaarden til Kreditforeningen? spurgte Fru Line, der en Stund havde siddet tavs og set paa de Unges Leg. Lurvadt gik og dækkede af Bordet og puttede Sagerne i Kurvene.
Og en svag Blæst strøg fra Fjorden ind over Øen, rullende træge, dorske Bølger foran sig ind over Strandens Sten og Rev. Himlen var graa og snavset, og Fjorden lignede en dyndet Landevej med opkørte Hjulspor. Bygden laa snavset og tavs midt i Sølet og Taagen og lignede en eneste stor Mødding, og den var som uddød. Kun nede ved Landingsstedet var der Folk. Mænd, Kvinder og enkelte Børn.
Tavs blev hun siddende, med Hænderne om sine Knæ; og, hviskende som før, bevægede hun Læberne til nogle Ord, som Tine ikke kendte: I sit stille Kammer, i sit stille Kammer ligger mit Hjerte ligger mit Hjerte lig. Og ingen græder over det døde Hjerte: thi det blev kun elsket af Een. Men den, der selv døde paa sit Hjertes Dødsdag, kan ej græde ved sit Hjertes Lig.
-Eller hun talte roligt som den, der gør et sidste Spørgsmaal gør for Eksempel min Opofrelse egentlig dit Liv rigere? Maaske ventede hun, blot et Nu, et Svar. Men Faderen forblev tavs, og, i Mørket, sitrede maaske et Øjeblik hendes Hænder.