United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !


Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke! Glæder eder med de glade, og græder med de grædende! Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker! Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind , hvad der er godt for alle Menneskers Åsyn!

Men du græder? udbrød jeg, da mine Læber blev vaade paa hendes Kind. Det er det samme! Men det lød saa sødt, siig det igjen! Min Hustru! Vi vare allerede gaaet et Par Gange frem og tilbage gjennem den lille Landsby. Det var mørk Nat. Enkelte oplyste Ruder, spredte paa begge Sider af den mørke Dal, bidrog mere til Hygge end til Lys.

Naar Solen skinner, sidder vi dog om Formiddagene jævnligt paa Terrassen for at nyde den frie Luft. Om Personen taler vi naturligvis ikke, og, vil Du forstaa, i det Hele ikke om, hvad der er sket. Den Slags fægter man kun ud med sig selv. Stuepigen siger, at Madame ofte græder om Morgenen, hvad jeg lader som jeg ikke mærker. Har hun Taarer, maa hun helst græde dem ud.

Deres Tænder klaprer, de græder i Tusindvis, de vrider Hænder, fordi der var bittert paa Jorderig. De kaster en Stormklage ud i Vejret, mens de vandrer, de hæver de blege Ansigter og beder i Vildelse til Stjærnernes Barmhjærtighed. Fra den fjendtlige Jord stiger en Lyd af det der foregaar, et Sus af alt, hvad Tiden ødelægger.

"Hvorfor græder Du?" spurgte hun; han saá op, bange og spørgende. Saa fortrød hun sit Spørgsmaal: "Det gaar nok over," sagde hun, "med Guds Hjælp." Sofie var den eneste, som intet forstod. Stella sad med hende paa Skøder og glattede hendes Haar med sine smukke Hænder. "Hun er lykkelig," sagde hun. Høg kom aldrig hjem til den bestemte Tid, de kunde vente og vente.

Undertiden gik Stella op paa Loftet til ham og satte sig hos ham. Saa fortalte hun Historier eller sang. Til andre Tider kunde hun ogsaa jage ham ned, især naar hun traf ham grædende, hvad ofte hændte. "Hvorfor græder Du?" spurgte Moderen. Men Drengen tørrede Øjnene og holdt op at græde uden at vide, hverken hvorfor han nu kunde holde op at græde, eller hvorfor han før var begyndt.

Nej, det er bedst, vi gaar. Ellers bliver din Fa'er vred, sagde Baronessen og tog en af Pigebarnets smaa Hænder og kyssede den. Du græder jo, Mama! Aa nej ... Kom saa! Men førend de forlod Værelset, gik dog Hendes Naade hen foran det store Toiletspejl og for sig over Ansigtet med diverse Pudderkvaster for at live lidt op paa Teinten. Det ene skal gøres; det andet ingenlunde forsømmes! .....

Claus . Elskværdigste Abigael! Jeg brænder af Utaalmodighed. Tillader I? Abigael . Om et Øieblik ... jeg har kun et Ord at sige til Bodil. Hvis I vil gaae forud, skal jeg strax følge efter. Bodil . Har den naadige Frøken Noget at befale? Abigael . Nei, jeg ønskede kun at være et Øieblik alene. Bodil . Ja saa vil jeg gaae. Abigael . Vist ikke ... du kan gjerne blive. Hvad græder du for?

Men da han kom til Huset, tillod han ingen at ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder. Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover." Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død. Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"

Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, skal han fly fra eder; holder eder nær til Gud, skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede! Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse! Ydmyger eder for Herren, skal han ophøje eder. Taler ikke ilde om hverandre, Brødre!