United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men om Tiden er Intet bestemt, og vidste jeg ikke, at Abigael igaar havde faaet adskillige Klædninger og Smykkesager fra Kjøbenhavn, saa vilde jeg virkelig troe, at hun aldeles ikke tænkte, hverken paa Jaord eller Bryllup. Men derom maa du, som hendes Tilkommende, da endelig vide bedre Besked. Claus . Jeg, Mama? Jeg veed ikke det Ringeste. For ellers kan jeg underrette dig derom.

Claus . Hvor allerkjæreste det klæder Jer at vinde det rosenrøde Garn med Eders hvide Fingre! Jeg kommer i Tanker om den Prindsesse i Fabelen, hvad var det nu hun hed...? Ambrosius . Hr. Kammerjunkeren mener maaskee Ariadne. Claus . Jeg mener hende med Labyrinten og den lange Traad. Frøkenen veed nok, hvem jeg mener. Abigael . Ah, I ligner mig ved Prindsesse Ariadne? Det er saare smigrende.

Jeg hører Nogen komme. Hav Tak for Visen og for Alt, hvad I har lært mig, baade Musik og andre Ting. Farvel ... til vi sees igjen. Ambrosius . Naar de trende Dage er forbi? Abigael . Kanskee. Hvis ikke Urter og Blomster til den Tid er visnet, som I forhen sagde. Nu troer jeg ikke længer, at de visner! Abigael . Farvel! Abigael. Junker Claus . Claus.

Hør Jørgen! Jørgen . Hr. Kammerjunker? Claus . Du maa skaffe mig den Karl fra Halsen. Jørgen . Skriverkarlen? Claus . Ja vist, det er en uforskammet Personnage, som trænger sig ind allevegne og ... og ... kort sagt, han generer mig. Jørgen . Saa er Hr. Kammerjunkeren nok ikke den Eneste, han sjenerer. Men ... hvordan skulde jeg bære mig ad med at skaffe ham af Veien?

Grand merci, Mademoiselle ! Agerhøns er en af mine Livretter. Jeg glemmer Alt for Eders Skyld, Alt, om det saa var.... Abigael . Agerhøns? Claus . Ja. om det saa var Ager ... aa, nu harcellerer I mig jo igjen! Men I skal have Lov dertil, thi det klæder Jer allerkjæreste. Den finere Spøg er overhovedet mit Element. Damerne veed det meget godt.

Men sæt nu, den naadige Herre skikker Bud efter ham og befaler, at han skal divertere Selskabet med Sang og Spil? Claus . Oho! Jeg begynder at forstaae dig. Très bien , det er meget godt udtænkt ... meget godt! Men ... dersom Baronen nu ikke sender Bud efter ham? Jørgen . Ja, men det gjør han bestemt, Hr. Kammerjunker! Claus . Hvor kan du vide det saa sikkert? Jørgen . Jo, for det sørger Hr.

Jeg lægger vel ikke stor Vægt paa, at du og Claus blev fæstet til hinanden som Børn; thi meget kan forandres med Tiden, og det er ikke enhver Kvist, der bliver et Træ af. Men nu er I dog voxet op med den Tanke, og du kjender min Søn saa vel, at du veed, baade hvad han har og hvad han mangler; thi han gjør saa vist ingen Røverkule af sit Hjerte.

Men for min Person beder jeg kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa Formiddagen, jeg bliver saa let echaufferet. Claus . I Eders présence fornemmer jeg i Grunden hverken Hunger eller Tørst. Men en lille Bagatel.... Abigael . Et Stykke Postei maaskee? Claus . Tak, hvis det findes. Abigael . Et Par Skiver Skinke? Claus . I er altfor god. Abigael . En lille Agerhøne eller to? Claus.

Og med Uhyggefølelse og Selvbebrejdelse tænker Fanøboerne paa, at den Aften, da Claus strandede, var de til Indvielse af et Forsamlingshus bare ti Minutters Vej fra Strandingsstedet. Ogsaa Kaptajnens Fader var med.

Strax efter Jørqen og Bodil .# Magister! Magisteren . Jeg ønsker Eder af ganske Hjerte det Samme, Hr. Captain! Baronen . Velbekomme dem Allesammen! Baron. Claus . Ha, ha, meget morsomt! Baronen . Ja, jeg ikke heller. Sæt et Par Bouteiller Rhinskviin herind, Jørgen ... af den ældste. Baronen . Kom hid, Claus! Her er Noget at skylle Maden ned med.