Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. maj 2025
Grand merci, Mademoiselle ! Agerhøns er en af mine Livretter. Jeg glemmer Alt for Eders Skyld, Alt, om det saa var.... Abigael . Agerhøns? Claus . Ja. om det saa var Ager ... aa, nu harcellerer I mig jo igjen! Men I skal have Lov dertil, thi det klæder Jer allerkjæreste. Den finere Spøg er overhovedet mit Element. Damerne veed det meget godt.
Jo, hun er allerkjæreste!... Goddag, Bodil!... Og altid saa smagfuldt klædt, efter den sidste Façon. Claus . Og saa denne fraicheur! Man maa sige, hvad man vil; men vore Damer ved Hove kan dog ikke blande Farverne saa flint som Naturen. Deres rouge og deres blanc kan hver for sig være ligesaa vellykket, men denne charmante Overgang, den har de ikke. Abigael . Tag Jer iagt, Hr.
Claus . Hvor allerkjæreste det klæder Jer at vinde det rosenrøde Garn med Eders hvide Fingre! Jeg kommer i Tanker om den Prindsesse i Fabelen, hvad var det nu hun hed...? Ambrosius . Hr. Kammerjunkeren mener maaskee Ariadne. Claus . Jeg mener hende med Labyrinten og den lange Traad. Frøkenen veed nok, hvem jeg mener. Abigael . Ah, I ligner mig ved Prindsesse Ariadne? Det er saare smigrende.
Ja-a, det er slet ikke ilde, sagde hun, idet hun kiggede Stephensen over Skuldren, det ligner nok. Saamænd hm. Ih, nei se! Allerkjæreste! udbrød Moderen Naar blot jeg troer Hvilket? spurgte Stephensen og saae op. Nei, maaske er det feil og det er saa anmassende. Vist ikke! et frisk Øie opdager let Noget og du kjender jo Ansigtet bedre end jeg. Jeg troer, at Hagen skal være større. Virkelig!
Til Trods for Maane, Bæk med Ellekrat, Bjergdal, Ensomhed »zu zweien« lutter uforkastelige sentimentale Ingredienser vilde hun ikke komme i den sværmeriske Stemning. Naar hun endda havde været tavs! men hun pludrede paa en allerkjæreste Maade om lutter Ting, der ikke stod i fjerneste Forbindelse med Forelskelse.
Jeg var i disse Dage saa overtroisk som en gammel Kjælling, fordi kun mine Forhold existerede, og Alt maatte have Betydning for dem. Fru Jagemann sad i sin Stol og halvsov med aabne Øine; hun forstod Intet af, hvad der bevægede os, men mumlede mekanisk: Allerkjæreste Ak Gud, ja det kan man rigtignok kalde Talent.
Claus . Ja, dyrebare Abigael, det var mit Ærind, at jeg skulde underrette Jer derom, saa I kan vel tænke, hvor presseret ... I mener altsaa, at mit Samtykke kan I være foruden, naar I har min Faders? Claus . Eders Samtykke! Men allerkjæreste Frøken, I har jo ingen Tid sagt Nei dertil. Har I Vidner paa min Mund, at jeg har givet Jer min Tro og mit Løfte? Claus . Vidner!
Dagens Ord
Andre Ser