United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gentog Ordet tre Gange og med et besynderligt Tonefald, og den ene af de modige Fiskere tænkte med en Slags Lettelse: »Saa er det alligevel Kancelliraaden og ikke »En selv«, der skal hentes!« Men den anden modige, som havde været i Hamborg engang med en Skude, hviskede: »Det er nok en Morian!« Og i det samme var den sorte henne hos dem og rakte dem Brevet, hvorpaa der bare stod det ene Ord: »Kancelliraaden!« Flere Ord kunde den sorte heller ikke udtrykke, at sige da: ikke Ord, som Skagboerne forstod, for ellers rablede han saamænd en farlig Bunke af sig; Manden, der havde været i Hamborg, mente, det var engelsk.
„Jeg har fanget en vældig Kapiarfik,“ sagde Kæmpen og pegede paa Ribbenet. Drengen begreb ikke, hvad det var. „Jeg har fanget en vældig Kapiarfik,“ sagde han endelig, og da først forstod Drengen det. Kæmpen gav sig nu til at skære noget af Kødet fra og kogte Drengen et forsvarligt Maaltid. „Det er vanskeligt at finde lidt Adspredelse heroppe. Bliv her i Aften!“ sagde Kæmpen.
-Og København #havde# haft Fruentimmer ... naa #det# er gaaet tilbage... -De si'er, de gaar til Rusland nu ... Ja ka' sgu' gerne være.... -Tilbage er 'et gaaet.... -Naar man har kendt Kamilla Kamilla Andersen brav Pige brillant Pige -Tog en sørgelig Ende med hende, for hun styrtede sig s'gu ud af et Vindu.... #Ærgerrig# Pige. Bai blinkede. Huus lod, som han forstod Kamillas Ærgerrighed.
Han har en Slags Latter helt oppe i Diskanten, og den kommer ganske uventet, naar der ingenting er at le ad. Jeg antager, det er skotsk, det er, naar han lige har fattet Meningen af en tidligere Spøg. Det kunde ikke nytte at sige noget til ham, som til Lord Robert eller Hr. Carruthers; for man vilde være gaaet sin Vej, inden han forstod det, om han saa gjorde det.
Hans Excellence sagde: -Hvad han tror, har alle de Store troet. Han, der gik paa Hovedet i Ætna, var den første, der forstod, og han vidste, han havde forstaaet. Marschalinden, der ikke kendte Filosofen fra Ætna og stadig sad fordybet i sin egen Stemning, løftede Øjnene og saá sig uvilkaarligt om i Stuen: -Ja, sagde hun: saa mange Mænd, der egentlig er gaaet ud og ind af disse Stuer.
Jeg forstod pludselig det ydmygende i Situationen! Hvor havde jeg nogensinde kunnet tænke paa at gifte mig med en Mand, som jeg ikke kendte, blot for at sikre mig et godt Hjem! Nu forekommer det mig vanvittigt. Jeg antager, at det var, fordi jeg var blevet opdraget med den Tanke, og før jeg stod Ansigt til Ansigt med Manden, havde jeg ikke fundet det underligt.
Og som om hendes Tanker, der syntes at have selv Dødsmomentets sprængende Voldsomhed, havde meddelt sig til ham ved tusind elektriske Traade paa en Gang, gennemløb han dem alle og forstod hende.
I Stedet for nu at virke som Forligsstifter havde Fru Karen, saasnart hun fik fast Fod paa Egesborg, tvært imod set sin Fordel i at ophidse disse to iltre gamle Mennesker mod hinanden. Indsmigrende og kattevenlig, som hun kunde være, forstod hun at gaa dem under Øjne; dadlede ham , naar hun talte med hende , og omvendt.
Det var et slemt minus for Jørgen, men han maatte pænt gøre, som Kancelliraaden ønskede, ellers blev der ikke til at være for ham en Dag længere paa Skagen. Kancelliraaden var farlig snu, men ogsaa #han# kunde blive snydt. Han havde en Fuldmægtig engang, som forstod sin Haandtering.
Saa skulde "Fratelli Bedini, Løvetæmmerne", optræde for første Gang. Giovanni og Batty forlod aldrig mere hinanden. De maatte bestandig være sammen. Det var, som den ene ikke mere turde forlade den anden. De tænkte begge det samme, og det forstod de uden at tale.
Dagens Ord