United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, det ligner vos! nikkede den Gamle vi har aldrig kunnet taale at se Skørter vi Folk fra Egesborg ... Men naar han har faaet en Kone som Du , Fanden skulde ta' ham, at han saa ikke kan holde sig til Dig . Hvor er han, Bæstet? Aa, Onkel, det nytter ikke ... Jeg er taget herover for det samme! Ja, men ... Hvor er han? Er han maaske stukket af fra det hele? Nej, han ... Naa?
Frantz og Fru Line gik deres Vej ud af hver sin Dør og ned i Haven, hvor de mødtes og talte meget fredelig sammen. Enden paa det hele Arvepostyr blev, at Egesborg blev solgt, og de fire Arvinger drog hver til sit med godt en halv Million Kroner i Lommen. Hvorefter Nils solgte Thorsminde og købte Havslundegaard, der var nogle hundrede Tønder Land større.
I Mellemtiden flød der ind til Egesborg en Strøm af ubetalte Regninger fra alle Landets Kroer og Kipper.
I Stedet for nu at virke som Forligsstifter havde Fru Karen, saasnart hun fik fast Fod paa Egesborg, tvært imod set sin Fordel i at ophidse disse to iltre gamle Mennesker mod hinanden. Indsmigrende og kattevenlig, som hun kunde være, forstod hun at gaa dem under Øjne; dadlede ham , naar hun talte med hende , og omvendt.
Jomfru Ingwersen var firsindstyve Aar og havde tjent Familien Uldahl, siden hun var otte. Hun havde oplevet hele Verdenshistorien, sagde hun; var begyndt som Gaasepige hos Etatsraadens Fader paa Egesborg og var endt som Kammerjomfru hos Etatsraadinden. Og sad nu som Stiftsdame paa Havslunde.
Jeg har længe vidst, hvordan det vilde ende, fortsatte han, da Fruen stadig forblev tavs lige siden Onkel Joachim fik lokket den Stav fra Fader, har jeg vidst, at det vilde komme, baade Ulykken med Egesborg og med Gaarden her ... derfor styrtede jeg mig ud i dette vilde Liv.
Aa, jeg ! smilede hun bryd Dig ikke om mig ! ... Jeg var bare bange, Nils, at Du ... Saaledes baade at miste Egesborg og Havslunde ... Og at det netop skulde være dem fra Ravnsholt , der ... Han greb hendes Haand og trykkede den taknemmelig: Man maa lære at bøje sig for Guds Vilje ... sagde han. Ja ... Fru Line trak sin Haand til sig og sendte ham et uroligt Blik.
Jamen Tante, fortsatte Herredsfuldmægtigen indtrængende om Du nu ogsaa selv er saa stærk, at Du vil kunde bære, hvad der end sker, saa bør Du dog tænke paa, hvilken Sorg det vilde være for dine Børn at skulle forlade Stedet her, som de elsker saa højt. Deres Fader maatte forlade Egesborg før dem! sagde Fru Line Og der er jo ikke Tale om, har Du selv sagt, at vi behøver at tage bort fra Havslunde.
Paa de Tider, altsaa for godt og vel en Snes Aar tilbage, levede og regerede den gamle Etatsraad og hans udenvæltske Frue endnu paa Slægtens Stamgaard, Egesborg. Sønnen Frantz, den yngste, havde Kragholm; og Nils sad hen paa en mindre Gaard, Thorsminde, da han jo som den ældste skulde overtage Hovedgaarden, naar Forældrene døde.
Saa kravlede ogsaa hun til Køjs: Men sig mig engang, Ingwersen, spurgte hun lidt efter hvorfor fik Nils her ikke Egesborg efter Etatsraaden, da han døde? Fordi Po lakken og Bangkiren ikke vilde betro ham deres Penge ... Og saa sover vi! Godnat! Og sov vel begge to! Tak i lige Maade ... sagde Lurvadt. Men Rottbøl hørte intet.