United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han købte nogle store Oksekøller hos en Slagter, og han fulgte selv med Drengen, der bar dem hjem. Han blev hjemme hele Dagen, og han borede med et gammelt Vridbor lange Gange i Kødet og fyldte dem med Stryknin. To Politiembedsmænd kom for at faa Forklaring om Ulykken. Giovanni svarede roligt og hørte ikke op med sit Arbejde. Da det mørknede, gik han ud. En Dreng bar Kødet, pakket ind i et Lagen.
Men da Herluf saa' alle disse sminkede Ansigter skræmte og ventende her i Dagslyset, blev han paany greben af Forvirring, saa man knap hørte Ordene, han sagde: -Ja jeg kan kun sige Dem ... han holdt inde og begyndte igen med sin skælvende og næsten uhørlige Stemme: Ulykken, som har ramt os os alle og dette Hus ... Ved de sidste to Ord slog hans Stemme over, og han brast i Graad, vinkende med Haanden, at han kunde ikke tale, idet han gik.
Og Døren til Sovekamret blev lukket paa Klem, mens de spiste.... Bai var meget taknemmelig. Enkefruen tørrede Øjne: Venner kender man i Ulykken, sagde hun.... Fru Linde kom om Eftermiddagen og sad og strikkede ved Sengen. Hun fortalte nyt og gammelt om den ganske Egn og om sig og sin Linde. Gamle Linde hentede sin Kone i Mørkningen, og de to Gamle sad en Timestid endnu ved Sengen i Skumringen.
"Jeg forstaar ikke, hvor Du gider," sagde William. "Kære." Hoff slog Pudderer af med en Harefod. "Stregerne under mine Øjne har gavnet mig mere end hele Talang'et." William stod lidt. "Du er egentlig en Charlatan, Hoff," sagde han. "Ja, bedste Ven, det véd jeg da nok," Hoff lo: "Det er jo det, som er Ulykken." "Farvel og god Fornøjelse" "Tak i lige Maade. Hils Fremtidsmusikken."
Og atter dulmede det lunt, og det gamle Velbehag lagde sig om hende. Men som oftest gav Ellen sig ikke hen til Rusen. Hun blev oppe. Hun nød den pludselige Kraft og Klarheden i sine Tanker. Hun saa roligt paa alt. Den stærke Følsomhed forsvandt af hendes Væsen. Hendes Følelse for Carl var en Ulykke, men Ulykken maatte bæres. Der var mange ulykkelige; men de tog Byrden op og gik videre.
Hun havde ikke ventet, ikke anet det mindste Gran af Ulykken. Og i den første Tid, saa var det Tabet og Sorgen over den døde at han var gaaet bort, som hun havde elsket de lange Aar....
Jeg troede, at jeg var fortabt, men heldigvis var Ulykken ikke saa alvorlig, som den kunde have været, for Nikola viste den sædvanlige Aandsnærværelse, trykkede sig fast op imod Klippevæggen og tog fat i Rebet, medens det gled forbi.
Fra samme Dags Middag er Logbogen ikke ført, Skibet har drevet omkring uden Styreevne, og Mandskabet har næppe rigtig vidst, hvor det befandt sig; der var Regntykning nu og da. Samme Aften, lidt hen paa Mørkningen, maa Ulykken være kommen.
Og nu nu var han blevet Præst paa Lyø. Som om min gamle Kammerat gjættede mine Tanker, sagde han: -Ja min Ven der kan hænde meget i otte Aar. -Ja der kan hænde meget. Vi sad lidt tavse, saa sagde han: -At Fader døde, hørte du vel det var vist kort efter, du var rejst. -Ja jeg hørte det helt kort. -Det var et sørgeligt Dødsfald han vilde jo ikke overleve Ulykken. Jeg vidste intet at sige.
"Ulykken er blot," var der Nogen der indvendte, "at man i vore Dage bliver blaseret overfor sligt." "Højstærede Herre jeg bliver aldrig blaseret. Jeg har maaske en Gang været det det var den Gang, da jeg troede, at man selv maatte være med paa Livets Manège for at have nogen Fornøjelse af det. Men nu har jeg forlængst opdaget, at den sande Nydelse bestaar i at iagttage.
Dagens Ord