United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og en Nat vækkedes Fru Karen af sit Blund ved, at han igen laa og fnisede underfundigere end nogen Sinde. Og da skal hun have grædt sanddru Taarer for anden Gang. Medens ingen nogen Sinde søgte Raad og Hjælp hos Fruen paa Kragholm, var Fru Line paa Havslundegaard derimod som en Trøstens og Husvalelsens Engel for den ganske Egn. Alle syge og sorgfulde kom til hende med deres Bekymringer.
Fritz gik gennem Stuen hen imod Bedstemoderen, foran hvem han bøjede Overkroppen lidt, mens han hørte paa hende, før han gik videre, ind i den næste Stue, hvor Grevinde Schulin med Søn og Datter sad i nogle Lænestole og talte med en rødblond og bred Godsejer fra deres Egn.
Vejret lindede af, og Regnen strømmede, rigtig en trist Tid i den øde Egn. Det var Jul et Par Dage efter Travlheden i Gaard og Hus var ligesom hæmmet, man talte sindigt og lavmælt om de otte, som gik bort paa den strænge Kyst, lige for Øjnene af Redningsfolkene. Og den niende hvordan var mon #han# tilpas, naar han rigtig kom til Besindelse ovre paa Ringkøbing Sygehus. Dèr laa han. Hvem var han?
Pludselig blev Mikkel staaende og tænkte sig om mon han ikke netop i Dag skulde gøre det, det han saa længe havde haft i Sinde, gaa løs paa Jens Andersen? Mikkel ventede sig Held af det, den store Magister var fra samme Egn som han selv. Jo i Dag skulde det være, nu vilde han vove det. Men straks, da Mikkel havde taget Beslutningen og sat sig i Gang, faldt hans Hoved, og han tabte Lysten.
Den Høj, som lille Ide havde set hele sin Barndom igennem og som laa yderst ude, der hvor Solen hvilede paa Skystøtterne, den gik de forbi, ja den gik de totalt forbi, og nu drejede en vildfremmed Egn sig sælsomt for Ide som en Port ud til Verden. Jakob og Ide kom til Graabølle, hvor Jakob forgæves spurgte efter Mikkel Thøgersen.
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene. Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.
Og Døren til Sovekamret blev lukket paa Klem, mens de spiste.... Bai var meget taknemmelig. Enkefruen tørrede Øjne: Venner kender man i Ulykken, sagde hun.... Fru Linde kom om Eftermiddagen og sad og strikkede ved Sengen. Hun fortalte nyt og gammelt om den ganske Egn og om sig og sin Linde. Gamle Linde hentede sin Kone i Mørkningen, og de to Gamle sad en Timestid endnu ved Sengen i Skumringen.
Men saa, lige da han vilde tale igen, kom der en Lyd, som fik os begge til at springe op det var Hundegøen. Nu vidste vi begge, at de eneste Hunde i denne Egn hører til den frygtelige Deggirace, der omtrent er lige saa høje som Ponyer fra Shetland, lige saa stærke som Bulbidere og lige saa vilde, som de er kraftige.
Det begyndte at skumre herinde, hvor Lindene skyggede, og de gamle Kroge laa i Halvmørke. Det var anden Gang Frøkenen nævnte Huus' Navn ude fra Køkkenet. Katinka fór sammen. Hun troede, hun selv havde sagt det højt, i Tanker. -Der er jo en Hr. Huus paa Jeres Egn, sagde Frøkenen igen. -Ja, Forvalter Huus, sagde Katinka. Kender De ham? Frøkenen kom frem i Døren. Men om hun kendte ham!
Stella viste en sidste Gang Børnene alt, pegede paa hvert Kirketaarn, paa hver Mølle, paa hver Sti. Nina græd, William stod med Fingrene i Munden og saá op paa Moderen med store forbavsede Øjne. Hun blev ved at pege hun viste dem hver Plet; det var som læste hun i en kær Bog, mens hun stod her for sidste Gang og saá ud over den kendte Egn fra denne skraanende Bakke.