Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Lever man en Tid paa Skagen og iagttager, med hvilken Energi og Begejstring og med hvilke rige Evner Kunstnerparret Ancher følger og fæstner hver skiftende Stemning i den besynderligt friske og skønne Egn: de lyse Nætters farvefine Skær Horisonten rundt, Regnvejrsaftnernes blytunge Skyer i Fart ude over den mørknede Hede med de skyggefyldte Klitter, Makrelfiskernes maleriske Grupper paa Nordstranden, Skagenskutterne strygende for stiv Kuling over det skummende Rev da ser man paa deres Kunst med den Underbund af Forstaaelse af Natur og Folk deroppe, som er nødvendig for et funderet Skøn over Lærredernes kulturhistoriske Værdi ved Siden af deres kunstneriske.
Og hun gik i Forvejen og aabnede Døren til Stuen, der ventede ren og fin; til Sovekamret; til Køkkenet hvor alting skinnede; rent og tomt. -Men, Gud, hvor har dog Fruen skæmmet sig, begyndte Marie, som slæbte Sagerne. Og saa gik det løs, mens Katinka, bleg og træt, var faldet hen paa en Stol om den hele Egn. Om hvad der var sket og hvad der var snakket.
Men det er min egen kjære By, vi skal ind til, dèr glæder jeg mig ogsaa til at gaa om med dig. Det er blot vor Kjærlighed er ligesom en Plante, der er voxet her, og nu skal den omplantes. Minna lo en mild og klog Latter: Nei, den skal nok kun flyttes. For det er jo en Plante, der har Rod i Hjerterne, og ikke i en Egn.
Og i saa Fald er vi nær ved Pampassletten og i en temmelig sparsomt beboet Egn, langt fra nogen Landsby. Men alligevel skulde jeg dog tro, at hvis et Par af os i Morgen begav sig en halv Snes Mil længere imod Nord, maatte vi træffe paa nogle Indfødte, der kunde give os Besked." Fru Weldon var tilsyneladende ikke begejstret for Dicks Forslag, om at skille to ud fra de andre.
Frøken Koch talte om Ludvigsbakke, der laa i hendes Egn, og om den gamle Konferensraad og Konferensraadinden. -Men hun var vel allerede i Jorden den Gang, De kan huske. -Ja, svarede Ida: Konferensraadinden var død. -Det var en dejlig Kone, sagde Frøken Koch: hun dyppede selv sine Bede, da hun var firs ... med Karlestrømperne trukne uden paa Skotøjet....
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde. Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget. Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var. Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
Ja-a, hvis han forgriver sig paa dem! sagde Stine. Det gør han sgu nok! nikkede Amalie fortrøstningsfuldt. Som disse to Smaakoner talte om deres Sognepræst, saaledes talte den hele Egn. Ikke kunde to Mennesker komme sammen, uden at det straks lød: Har De hørt den sidste om Mascani? Har De hørt? Har De hørt?
Saa stod de altsaa nu istedet for at være nær Hjemmet og dets kære midt i Afrikas farligste Egn, omgivet af Rædsler, hundrede Gange værre end alt det, de allerede havde gennemgaaet.
Anden Nytaarsdag var der Selskab i Præstegaarden. Den halve Egn arriverede, og der var en Snakken og en Pludren gennem alle Stuer helt ud i Gangen. Det gik altid saadan, al Verden fik Tungebaandet løst, naar de kom i Præstegaarden. Familien Abel mødte først, da Ordsprogslegen var begyndt. De kom altid forsilde. -Tiden løber fra os, sagde Fru Abel. Vi kan aldrig rive os løs fra Reden.
Dagens Ord
Andre Ser