United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var saamænd ligefrem næsten altid et og andet, der #ventede# paa Huus selv om han ogsaa kom hver Dag, som i denne Tid, hvor de paa Rugaard solgte Sæden. Frøken Ida Abel havde ogsaa tidt Ærinde paa Stationen. Hun stred sig ned ad Vejen med et Brev, der skulde med Middagsposten. -Gud, hvilket Vejr, Hr. Løjtnant.
Louise-Ældst bragte den tomme Tallerken tilbage. Krummerne snappede hun op med Fingerspidserne. Frøknerne Abel var altid saadan: de levnede ikke. Hun stod ved Køkkenvinduet og saa' ind: -Det skulde Mo'er ha'e vidst, sagde hun sødt. -Naa, saa hun har ikke snuset det, sagde Agnes over Pundkagen.
Med hvide Gardiner og Rengøringsluft. Bai sad tilbords i Sofaen: -Man kommer hjem til sin Huslighed, sagde han. -Hjemme i Reden. Han spiste og drak, som havde han ikke faaet Mad paa hele Rejsen. Enkefru Abel havde vaade Øjne af at sidde og se kærligt paa "vor Hjemkomne". Han fortalte om Rejsen. -Theatrene, sagde Enkefruen. -Sæsonen -Gravsten havde han købt ... Fanden til Pris....
-Og der er stadig ingenting, der blinker? Stationsforstanderen spillede med højre Haands Fingre i Luften, og Præstefrøkenen lo. -Der har De Familien, sagde hun. Jeg betakkede mig og løb fra dem.... Stationsforstanderen hilste paa Familien Abel, Enkefruen og hendes ældste, Louise. De var ledsaget af Frøken Jensen. Enkefruen saa' resigneret ud. -Ja, sagde hun, jeg skal hente min Ida-Yngst.
Naar Stationsforstanderen var "paa Perronen" konverserede han i samme Tone, som han havde anvendt paa Klubballerne i Næstved i gamle Dage ved Kavalleriet. -Gaa, sagde Præstens Datter. Hun havde nogle underlige daskende Gestus, naar hun talte; ligesom det var hendes Mening stadig at slaa den, som hun talte med. -Forresten kommer Frøken Abel hjem. -Allerede fra Byen? -Ja a.
-Ida stjæler mine Klæ'er. Frøken Louise-Ældst græder af Arrigskab. Enkefru Abel gør stille i Orden efter Ida-Yngst og vender tilbage til sine Kartofler.... -Søde Fru Bai, siger Ida-Yngst i Døren jeg kommer ikke ind. Goddag, Hr. Huus, jeg ser saa rædsom ud ... Jeg kigger blot. Goddag.... Frøken Abel kom ind. Hun havde udskaaret Bryst under Regnkaaben.
Enkefru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin Ida-Yngst. Louise om Foraaret og Ida-Yngst om Høsten. De tilbragte hver Gang seks Uger hos en Tante i København. "Min Søster Etatsraadinden", sagde Fru Abel. Etatsraadinden boede paa en fjerde Sal og levede af at male Storke, der stod paa ét Ben, paa Terrakottasager. Fru Abel sendte altid Døtrene af med alle gode Ønsker.
Den lille Student klinker privat med Pastoren. -De lille "røde" Mandfolk, siger Gamle Linde, drikker De for mig? -Man kan have Agtelse for #Personerne#, siger den lille Blegnæse. -Ja, ja, siger gamle Linde, ja, ja ... Ja, Ungdommen maa jo ha'e no'et at kæmpe om, ser De, Frue.... Fru Abel er optaget af sin Ida-Yngst. Hun er saa livlig. Hun ligger næsten i Armene paa Løjtnanten.
Hun sad og saa' paa Katinka med taareblændede Øjne. -Og saa alene ligger De, sagde hun. Fru Abel vilde sende sin Louise-Ældst. -Hun er som en Diakonisse, sagde hun, den Ældste ... en Diakonisse.... Louise-Ældst kom om Formiddagen og gik rundt paa Taaspidserne i hvidt Forklæde. Katinka laa hen, som hun sov ... Louise-Ældst dækkede Frokostbordet og tragtede Kaffen.
Ved Vejdrejningen sagde Fru Bai Farvel. -Aa, hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud i det store Sjal, sagde Præstefrøkenen og langede sig frem over hende igen. -Farvel.... -Fa'a'a'rvel.... -Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha' sagt, sagde Ida-Yngst. Præstefrøkenen fløjtede. -Nej dér er Kapellanen, sagde Fru Abel ... God Aften, Hr. Pastor ... God Aften.... Kapellanen tog til Hatten.
Dagens Ord