United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ida blev ved at filere, og man hørte de smaa Pinde falde rask og raslende mod hverandre, mens Fru von Eichbaum saa til og Karl sagde: -Det gaar jo som Kæp i et Hjul. Og Fru von Eichbaum lagde til i et venligt Tonefald: -Ja, Ungdommen har adrætte Fingre.
Mine Forældre havde været døde i flere Aar, og da jeg var deres eneste Barn, havde jeg hverken Brødre eller Søstre, som var afhængige af mig, eller som kunde begræde mig, hvis der skulde hænde mig en Ulykke. For det andet havde jeg fra Ungdommen af rejst i fremmede Lande, og jeg var derfor vant til at tage Livet, som det faldt.
Ellers var det Latin og Græsk ak Gud, ja, han var virkelig meget lærd .... Minna har ogsaa gode Kundskaber det er ganske anderledes end i min Tid overhovedet Ungdommen! Men vil De ikke tage Plads, De maa dog endelig sætte Dem ned. Jeg rykkede en Stol hen til Bordet, og da jeg saae, at hun tænkte paa at byde mig Noget, skyndte jeg mig at komme hende i Forkjøbet.
Og han stirrede ind i Emen, der nu var tættere, og hvor de røde Ansigter strøg frem og tilbage. Og han saa hen over Dugen, hvor Lysene nu skinnede med store Ringe i Emen. Hvordan var det nu, hvordan var det nu? Jo, det var Ungdommen. Den stakkels, stakkels Ungdom. Den blev snydt, trukket rundt ved Næsen. Den stakkels, stakkels Ungdom. Glimmer. Gøgl. Nej, Alderdommen. Den nøjedes med lidt.
Og Fru Herding begyndte at tale om Ungdommen Tidens oprørske Ungdom. Men hun passede paa at ytre sig i stor Almindelighed, saadan at hun ikke æggede til Modsigelse. Thi hun vidste godt, at bagved Anna der stod Flyge. Overfor sin Forlovede var Anna fuld af fornøjet Sikkerhed. Hun kærtegnede ham villigt, og hun fulgte ham, naar han ønskede det.
Det var alligevel rart at være en gammel Mand og sidde og se de andre løbe frem og tilbage, tørne sammen og tabe, hvad de havde i Hænderne. Han skænkede sig en Snaps, drak den og følte, at han blev varm om sit gamle Hjærte af Medlidenhed med Ungdommen. Herregud, Herregud, at de dog skulde tosse saadan rundt. At Folk dog ikke straks blev gamle og fornuftige og satte sig stille hen i en Krog.
Han læste sagte nogle Sider: "Noget er der i det," sagde han saa, "noget er der i'et." Han slog om paa det sidste Blad: Nej, Frue, han vil sejre Fruen Tror De, vi tør haabe? Professoren Sikkert. Ungdommen bærer altid Julius Cæsars Lykke. Hoff lukkede Bogen: "Er Du ironisk?" spurgte han. "Jeg véd ikke rigtig." William tav lidt. "Eller ogsaa er det Resignation," sagde han.
Langsomt faldt Taarerne fra hendes Kinder ned paa Tangenterne. -Ja, Ungdommen nuomstunder har mange Ideer, sagde gamle Pastor. Han saa' hen for sig og tænkte paa Agnes. De rejste sig for at gaa og Fru Linde tog Tøj paa i Sovekamret. De to Lys for Spejlet var tændte. Der var saa lyst og hyggeligt med alt det hvide om Sengen og Toiletspejlet.
Og pludselig nikkede Fru Mourier ned til Fru von Eichbaum med Taarer i sine gode Øjne. Men Mourier løste sin Serviet fra Halsen og sagde: -Ja, Ungdommen raser. Da der var blevet noget mere stille, sagde Frøken Rosenfeld roligt: -Der var nu mange dejlige Minder fra det gamle Hus. Karl hørte Ordene og pludselig holdt han inde i sine Forklaringer og han svarede ikke Kammerjunkeren
Og nu kan man risikere at sidde her og faa en af "det levende Ord".... Pastor andersen havde faaet Kald paa Vestkysten. Fru Linde græd i Krogene -Ak, Gud, jeg har jo set det, sagde hun. Jeg saa' det godt. Men de véd ikke hvad de vil, Fru Bai. De véd ikke, hvad de vil, min Ven.... -Det er Ungdommen en anden Ungdom nutildags, lille Fru Bai.
Dagens Ord