United States or North Macedonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hans Hjærte var som Is, og hans Hjærne hvirvlede rundt som et susende Hjul. Saa var det da sket, det han havde frygtet saa længe; grebet, grebet paa fersk Gerning. Et Øjeblik tøvede han og saa ned over Fjældet under sig, saa satte han Foden frem og begyndte at kravle det sidste lodrette Stykke op.

Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker stor en Skov i Brand! Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.

I dette Helvede anbragtes først og fremmest Menedere, Fadermordere og Tempelrøvere; dernæst ogsaa en Del mythiske Personer, der før havde lidt deres Straf paa Jordens Overflade. Ixion havde modtaget særlige Gunstbevisninger af Zeus; men han var utaknemlig og vilde øve Vold mod Hera; til Straf blev han bundet til et glødende Hjul og for oprindeligt af Sted gennem Luften, men fik nu Plads i Hades.

Soldaterne tog fat om Kanonernes Hjul for at skure dem frem og skaane de asende Heste, og op bag Kroen slaebte Vognparkens vanrogtede Dyr nye Saarede. Det var en Vogn med haardt Kvaestede. Der maatte skaffes Plads. De kunde ikke bringes videre. De Naermeste stansede ved Skrigene, da de Saarede bragtes op ad Skolens Trappe. En Laege fulgte.

Det var allerede helt mørkt, da Niels Tjener kom og meldte de to unge Piger, at der var rettet an, og at Herskabet var ved at gaa til Bords. Karen skulde lige til at hoppe ud i en Reinlænder med Kusken. Men Kaninen stoppede hende i Farten og fik hende efter nogen Parlamentering trukket med sig. Dog skændte den lille uophørlig, medens de steg op ad Trappen, Munden løb som en Kæp i et Hjul.

Aftenen var mild. Bag Smedens Haek brod en af Kroens Piger frem, fulgt af en Soldat. I Morket stod en Haandvogn midt paa Vejen. Det var Kroblingens Vogn med Ollet han var paa Vejen hjem. Han kendte Tine, og han begyndte at tale til hende, siddende mellem de to Hjul foran den tomme Tonde: -Jo, den gik godt nok om man saa'n ku' hold' 'en gaaende Ane forstod' et at bland' det tynde ol....

»Ja det er da ikke saa underligt«, svarede jeg, »jeg gaaer her som femte Hjul paa en Vogn og er aldeles tilovers.« »Saa maae vi see at finde paa Noget at more Dem med. Emmy vil vistnok fortælle os en Historie, naar vi bede hende derom.« »Kan Emmy fortælle Historier?« »Ja hun kan fortælle smukke Historier.

Overførsteren ved at bøje Hovedet. Den næste Morgen red Prinsesse Maria Carolina over til Skovmøllen. Det store, trøskede Hjul stod stille, Husdøren var lukket tillige med Gaardporten. Maria Carolina stod af og gik op ad Trappen. Hun aabnede Døren og gik ind. Fra Gangen til Stuen var der aabent. Maria Carolina traadte lidt frem og standsede. De to Gamle sad mellem Vinduerne i Slagbænken.

Anna-Lise bragte hende Mælk. Hendes Højhed tømte Glasset og blev holdende foran Døren. Tankeløs saa hun paa det skummende Hjul. Hun fo'r let sammen, og rakte Glasset tilbage til Anna-Lise: -Hvor De er bleg, sagde hun. Er De syg? Det slog hende, hvor Anna-Lise var blevet bleg og mager. Hun hørte ikke Anna-Lises Svar. Hun saa igen paa det skummende Vand om Hjulet.

Skjult mellem Buskene iagttog jeg, at der var to Heste for Ekvipagen, at en ungdommelig Kusk stod ved Hovederne af dem, og at Vognens ene Hjul laa paa Vejen ved Siden af ham. Saa blev Vinduet slaaet ned, og et kønt lille Ansigt under en Kappe tittede ud. "Hvad skal vi dog stille op?" udbrød Damen; "Sir Charles maa være faret vild, og jeg maa tilbringe Natten her paa Landevejen."