United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Frøkenen saa' ham, gjorde hun brat omkring og gik over mod Asylet: Jeg gaar over til de Gamle ... Fru Uldahl vinkede af Forvalteren: Er Husbond hjemme, Larsen? Nej, Godsejeren red til Kragholm straks i Morges tidlig begrundet paa en Telefonmeddelelse, han fik. Fru Line tøvede: Skulde hun fortælle om Dødsfaldet eller ikke?
Han var en Afmagt nær, ligesom et Menneske, der ikke kan faa sagt, at han elsker, og vil sige det. Alt vel betragtet var det kun en kold Sag; men Mikkel tøvede for sin egen Fornøjelses Skyld, for sin Pinsels Skyld. Han var ydmyget til Grunden, sanseløs, hans Hjærte sved. Han gik under Følelsen af alle Tings Sammensværgelse mod ham alene.
Hm! ... Ved De, hvor jeg var henne om Eftermiddagen? Nej ... Skal jeg fortælle Dem det? spurgte han med et underligt stikkende Glimt i Øjnene. Ja ... nej! sagde hun forvirret. Han tøvede lidt og syntes at glæde sig over hendes Forvirring.
Han stængede sin Taarndør og lod Fru Line og Isidor Seemann klare Vanskelighederne. Den Dag Forretningerne med Kreditforeningen var saa vidt i Orden, at man kunde overskue Situationen, sagde Herredsfuldmægtigen til Fru Uldahl: Maa jeg give Dig et Raad, Tante Line? Ja, gerne, min Ven ... Fuldmægtigen tøvede et Øjeblik ligesom uvis.
Nu hun skulde træffe en endelig Afgørelse, tøvede hun, skønt hun stod foran det Maal, hun i lange Tider havde arbejdet mod. Hun maatte ud af disse pinlige Forhold herhjemme hos sin Moder, hvor hun levede med hele sit første Ægteskabs Skandale over sig, og hvor hun og Datteren kun spiste Naadsensbrød og maatte takke til for hver Bid, man gav dem.
Den friske Luft har altid en mægtig Indflydelse paa Fanger, det har vi jo læst saa tidt!« Tonen var sikker og taalte ingen Modsigelse og alligevel tøvede Inspektøren mod Sædvane. »Hm, ja men jeg tror dog ... ja, undskyld, hvis ... men jeg tror, Hr. Herredsfogden alligevel denne ene Gang ...«
-Aa saa meget ... og saa er De just det mildeste, jeg kender. -Altsaa, at jeg er haard. Tror De det, Carl? Aa ... nei ikke nu ... men der kommer maaske en Tid ... Hun taug lidt, saa sagde hun og stadig sagtere og mere tøvende: Men De maa heller ikke tro hvad de fleste ... det vilde gøre mig ondt, om De troede det at jeg er meget ærgerrig ... Hun tøvede igen, og Carl blev flygtig rød.
-For jeg mener, forklarede Ida, der altid ligesom tøvede, naar hun skulde sige en Slags Mening: vi gør vel, hvad vi maa.... Hun blev ved at stirre ind mod Væggen, og Olivia sagde: -Og saa er der jo osse Ungerne ... om man kunde lære noget for dem. Naa hun smilte pludselig over hele Ansigtet jeg er nu forresten vist aldrig blevet opdraget.
De gik videre i Tavshed. Men da Otte Iversen talte igen, var hans Stemme varm og svag. Det var fordi han havde faaet sagt Navnet før. Jeg er oppe fra Jylland, fra en lille Herregaard ved Limfjorden. Han hostede uroligt og ventede, til Stemmen var sikker igen. Min Fader er død for mange Aar siden, min Moder har Gaarden. Han tøvede, betænkte sig tydeligt nok paa at fortsætte.
Carruthers vil tage Dem med i sin Vogn, Evangeline, saa passer Robert paa mig. Kom saa, Robert!" Han tøvede. "Jeg vil forfærdelig gerne tage Dem med, Lady Ver," sagde han, "men vil det ikke se lidt underligt ud, at Frøken Evangeline kommer alene med Christopher. Tænk paa hans Rygte!"
Dagens Ord