United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Madam Henriksen var fulgt med ham, at han ikke skulde gøre Fortræd; og hun vilde helst have standset ham, om hun havde kunnet: Finder vi Stokken, skal vi nok skikke Godsejeren den over, gentog hun atter og atter, alt som de kom frem finder vi Stokken, skal vi nok skikke Godsejeren den over, for det er jo da saa rimeligt, at Godsejeren nu faar den. Men Nils ænsede ikke hendes Ord.
Godsejeren selv frem. Og han trakterede sin Frue med den udsøgteste Høflighed. Bevidnede hende sin dybe Glæde over, at hun atter befandt sig vel, og udtalte Haabet om snart at se hende nede i Dagligværelserne. Der blev ikke nævnet et Ord om Lærerinden og Granskoven. Og efter en halv Times Forløb trak han sig høfligst tilbage for ikke at »fatiguere« ...
Det er Købmand Nielsen, der forhører, om vi kan hente de Oliekager i Morgen ...? Nej, sagde den Gamle i Morgen skal vi køre Roer hjem. Godsejeren vilde bevise ham en Tjeneste, sa'e han ... Saa e? Sig, at vi skal komme paa Fredag ... Og ring af! Jo ... Hvem er saa det ? spurgte han og greb fat i et af de andre Pigebørn. Frederikke ... Tuder Du ogsaa? Næi ... Onkel bliver nok rask igen. Sludder!
Han slængte ligesom i Vrede hendes Haand fra sig ... I det samme gav et Telefonapparat, der stod paa Bordet ved Siden af Sengen, sig til at ringe. Henriksen! sagde han buldrende spørg, hvad det er! Pompadour, der havde puslet lydløst om i Værelset, satte Tragten for Øret: Jovel, ja ... jo ... Nu skal jeg spørge Godsejeren!
Han vil hellere ha' Kaffe, Madam Henriksen. Madammens Øjne voksede: Drikker han Kaffe? Ja e ... lo Sofie. Og saa skulde jeg hilse fra Godsejeren, at der stod Cigarer henne paa Hylden. Tak ... Pludselig rundedes Konens Øjne af en ny sindsforvirrende Tanke: Ryger han kanske ogsaa, Hunden ? Pigebørnene brast i Latter: Nej, nej, nej!
Han bragte et Brev og forklarede stakaandet, at han i Alléen havde set Soldaterne slæbe bort med en Mand, der paafaldende lignede Godsejeren. Men Godsejeren stod jo nu her! Fruen kendte Sønnens Haandskrift og forstod Sagen i samme Nu. Brevet bekræftede hendes Formodning.
Godsejeren blev alene. Uroligt gik han op og ned, op og ned. Hjælpsom og god som han var, kom han saa et Øjeblik i Tanke om det grædende Barn. »Philip!« kaldte han ud i Forstuen. »Hvor er Roland, har De set ham?« »Ja Herre. Hr. Roland gik over Græsplænen for lidt siden med Godsforvalterens lille Pige.« »Naa !« smilede den gamle Herre lettet og lukkede atter Døren.
-Kære Ven, sagde Fru Schulin til Godsejeren: jeg vilde jo dog, Francis skulde have været her, nu han var hjemme... Det er dog altid en Erindring, naar han bliver gammel, og intet Menneske véd jo, hvor længe det varer.
Gu' gør jeg ej! ... Kys mig! Frederikke bøjede sig ned og kyssede ham. Det bliver nok det sidste Smask i denne Konges Tid! mumlede han. Nu skal Frøknerne gaa ... sagde Madam Henriksen rolig, men bestemt Doktoren har sagt, at Godsejeren maa ikke snakke for meget. Pigebørnene trak sig hen imod Døren: Farvel, Onkel Joachim ... Og god Bedring ... Farvel, Tøse!
Smeden til hans Hytte i Landsbyen. Og Godsejeren til hans Taarnværelse. Og medens Nils Uldahl laa her i Uger skamslaaet, værkbruden og ædru, var det, at hans Livs store Vendepunkt indtraf ...
Dagens Ord