United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og pludselig saa han Minka fra Mosen løse sig ud fra de andre og løbe frem over Gulvet. Og med begge sine smaa hvide Hænder stødte hun til den underste Bjælke, den, der bar den hele Bygning ... og i samme Øjeblik ramlede Pyramiden i et bragende og buldrende Kaos ned over ham ... Og da vaagnede han, vækket ved Lyden af sin egen Snorken. Onkel har nok faaet sig en lille Lur?
Hun kæmpede og kæmpede og anspændte alle sine Kræfter for bare at kunne faa et eneste hørligt Ord frem ... hendes Ansigt blev ganske blaat af Anstrengelse ... der væltede store, sorte Skyer op foran hendes Øjne ... buldrende Vogne larmede ind gennem Værelset ... og udenfor skreg og skreg det af Mennesker, der sloges: Jesus, vær mig arme Synder naadig!
En Port hvinede paa sine Hængsler og smældedes haardt tilbage mod Muren. Buldrende Vognrumlen hørtes og Skrigen og Larmen og Lyd af mange Stemmer. Og Vinduerne i Værelset klirrede, da de jog op over Borggaarden med den raslende Sprøjte og den tunge Vandvogn og forsvandt bag Gavlen og ned gennem Haven. Og saa blev alt pludselig Dødsens stille.
Og den buldrende Lyd af Læssene, der langsomt rullede hjemad. Men al denne Larm af Liv og Virksomhed gled ham upaaagtet forbi. Han sad foroverbøjet paa Bænken, støttede Armene mod Haandtaget af sin Stok og stirrede stift frem for sig.
Paa sin sædvanlige, buldrende Maade sagde han: "Nu skal jeg forklare Dem, hvorledes Sagen forholder sig, min Knøs. Jeg var hos Kejseren i hans Privatkabinet i Formiddags, da der blev bragt ham et Brev. Han aabnede det, og det gav saadan et Sæt i ham, at Papiret fløj hen ad Gulvet. Jeg tog det op til ham, men han stirrede stadig paa Muren foran sig, som om han saa Spøgelser.
Og sikke Negle! Smør De dem med Pomade, Greve? De er da pænere end dine, Far! sagde Karen, der følte sig saaret i sine sarteste Følelser. Helmuth lo buldrende. Hun er sgu allerede væk, Vilde! sagde han. Jaja, det er maaske et Parti! Baronessen rystede misbilligende paa Hovedet: Saadant noget siger man ikke til Børn, Helmuth! Aa, Fanden, en Spøg! ....
Her i Jylland ligger der en Skat, som jeg skal hæve ved Lejlighed, raabte Axel noget efter, medens de red i Galop med Vinden buldrende om Ørene. Mikkel vendte Hovedet og gav ham et aandsfraværende Nik. En stor Skat . . . saa blev Axel ærgerlig over Mikkels Mangel paa Deltagelse og sporede sin Hest, de red tæt Side om Side, alt hvad Hestene kunde straale ud af Jorden.
For ham kunde de overhovedet forlove sig ligesaa galt de vilde. Uvilkaarlig gik han rask til for at naa det øvrige Selskab. Kihler maatte halvvejs sætte i Løb for at vinde med. ... Man bestemte sig til at drikke Kaffe paa Sommerlyst. Naar man sad i Glas-Verandaen, var det næsten ligesaa godt som at være i fri Luft. Og dog var man under Tag og havde en stor buldrende Kakkelovn i Ryggen.
Men i næste Sekund rejste hun sig og rystede Krøllerne, medens Blodet steg hende til Hovedet, og hun uvilkaarlig knyttede sine Hænder: Svinepels! Og hurtig skyndte hun sig op paa Helmuths Værelse, hvor han endnu laa og sov Rusen ud. Hun greb ham i Skuldrene og rystede ham vaagen. Og i haarde og buldrende Ord læste hun ham Teksten, saa at det klang gennem Slottet.
Hans Kone havde ikke hørt ham komme, saa han traadte ubekymret ind i Stuen: Naa, her staar I og elsker! lo han buldrende op Og Hestene udenfor la'r I skøtte sig selv! I er et Par skjønne Papegøjer! Vi bliver her i Nat ...! sagde Minka hurtig. Saa var den Sag klaret. I skal være velkommen, Børn! ... Men det er da ingen Grund til at lade Hestene staa udenfor, ha, ha!
Dagens Ord