United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !


Imidlertid havde Emmy sat sig hen til Pianofortet: jeg greb hurtig Andrea Margrethes Haand og overlod Corpus Juris begge Frøkenerne Kjeldborg til behagelig Udvalg. Gamle bar sig ad som sædvanlig ved slige Leiligheder, han satte sig ned og blev rolig siddende, indtil han fik afgjort med sig selv, hvem af Damerne han vilde være saa naadig at dandse med.

"Flygt dog, flygt," skreg Dick fortvivlet til Vennerne derovre paa Bredden, men samtidig indsaa han, hvor haabløst det vilde være at flygte for de Indfødte. Da fik Drengen en Indskydelse; han øjnede en Mulighed for at frelse de andres Liv, ganske vist ved at ofre sit eget. Men der var jo intet at betænke sig paa. "Gud hjælpe mig og være mig naadig," hviskede han.

Denne Gang er det ingen Gjæst, men Regissøren, der kommer for at varsko første Gang. "Je serais prêt, mon ami," siger Coquelin med et Smil og en naadig Haandgestus. Han har endnu knap begyndt paa Paaklædningen, og ti Minutter efter skal han staa paa Scenen, men Regissøren kjender ham og gaar. Han er paa Pletten, naar han skal være der, men heller ikke noget halvt Sekund før.

Bodil . Kan I spørge derom? Abigael . Nu ja ... han slap jo med en naadig Straf. Hvad er der saa at græde over? Bodil Kalder I det en naadig Straf, at jages ud i den vide Verden, hvor han hverken har Brød eller Huusly? Abigael . Hm, det finder han vel sagtens et andet Sted. Bodil . Og hvorfor skulde han straffes? Det var jo dog ikke ham, som var skyldig. Abigael . Bodil!

Saaledes blev Budskabet om Frantz Uldahls Død modtaget paa Havslundegaard. Kun Jomfru Ingwersen sagde ovre i Asylet til Frøken Sofie: Gud ta' ham i naadig Varetægt, lille Sofie! Frantz har altid været den bedste af Børnene fra Egesborg ... Paa Kragholm. Samme Dag. Middag ... Inde i det grønne Gæsteværelse laa Frantz Uldahl under et stort, hvidt Lagen.

Festen tog det ved vort Hof sædvanlige pragtfulde Forløb, skrev "Dagbladet". Et lille Uheld omtalte Bladet dog ikke. Ud paa Aftenen beviste Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina Hr. Hofskuespiller Pöllnitz den Ære at byde ham op til en Vals. Hr. von Pöllnitz satte Pladen skævt af lutter Bevægelse. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var meget naadig mod Hr. von Pöllnitz.

Flere Numre tonede op og ned ad Trappegangen med den forskjelligste Betoning; derpaa antog vor Hausknecht pludselig en diplomatisk Stilling og indbød os med en naadig Haandbevægelse til at vove os op ad den med en gjennemslidt Kokusmaatte belagt Trappe og betro os til den kvindelige Genius med Lyset, som dryppede store Stearinklatter ned paa den noget rødlig-graa Skulder af hans Diplomatkjole, alt imens han i en dyb Mavetone frembragte de to udkaarne Numre.

De tumlede de hvide Lemmer dernede som et Par Kid! ... Aa, Herre min Gud, Herre min Gud! skreg han pludselig og kastede sig forover ned mod Bordets Plade vær dog mig arme Synder naadig! Baronessen havde rejst sig. Hun rystede over hele Kroppen som af Kulde.