United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oluf, som paa fjerde Maaned havde paa sin egen Haand drevet Værket, indskikkede saadan en Beretning til Bispen, som følger: imens. Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog omtaler Sagen.
Han var endnu helt som bedøvet; pludselig revet ud som han var blevet af denne Dagkamp paa Livet, hen til en Kammerat, der imens havde lagt sig hen for at dø Erhard laa og saa paa ham med de syges store og vogtende Øjne: -Ja det kom jo pludselig, sagde han. Det vil sige nu det sidste kom jo pludseligt. De tav lidt.
Jeg sluttede hende heftig i mine Arme og bedækkede hendes Ansigt og Hals med Kys, alt imens jeg fremstammede Undskyldninger for mit urimelige Væsen, min Skinsyge og min taabelige Mistanke, for hvilken hun paa en saa rørende Maade havde beskjæmmet mig.
Geheimeraadinden . Du skulde sige ham det idag Skriveren mener jeg at han ikke har nødig at indfinde sig tiere. Du behøver jo ikke at lade ham vide, hvorfor ... det er ikke engang convenabelt. Abigael . Hvorfor ... nei, det behøves ikke. Geheimeraadinden. Jeg vil imens gaae ind og skrive Brevet til Oberhofmesterinden, og paa Veien vil jeg overraske Claus din Claus med den lykkelige Tidende.
Desforuden er det jo Aar og Dag siden vi saaes; det kan jo hænde, han har forandret sig imens. Men ... er han den Samme i Aar, som han var ifjor, saa.... Baronen . Hvad saa? Baronen . Hør, Abigael, gjør mig nu ikke Hovedet kruset! Siden din salig Moders Død har du havt din Frihed i alle Stykker; men nu skal det, Vorherredød, have en Ende!
"Dick," sagde Kaptajnen til den unge Letmatros, "nu maa du tage Kommandoen og passe paa Skibet, imens jeg er borte. Længe bliver det vel næppe, at du faar Lov at være Kaptajn; om en Times Tid er vi forhaabentlig tilbage igen. Farvel saa længe." "Farvel, Kaptajn! God Lykke!" Det var dog aabenbart, at Kaptajn Hull kun ugærne forlod sit Skib, selv om det kun drejede sig om nogle Timer.
Der var blevet lidt livligere, og man hørte Frøken Helgesen sige: Ja, saa kunde vi vel snart begynde, da det bankede igen. Det var Eichbaum og Qvam. der rystede Frøken Helgesens Haand og sagde: Ja, der er s'gu ingen, der har bedt os, men vi gaar ind paa vort Ansigt. Imens gik Karl rundt og bukkede med hængende Skuldre, i en parisisk Redingote, hvis Foer knitrede lidt, naar han rørte sig.
Han syntes, at Kæberne holdt imod hinanden, og han kæmpede for at tale; han syntes, at Tungen blev tyk i hans Gane, og den vilde ikke frembringe Lyden. Og alt imens talte han, svarede, gav Replikker, stod, satte sig, rejste sig Men alt var det i Søvne.
Hver Elskovsrus, der fanged os, bar Smerten i sit Skød. Hvert Elskovsord, der naar os, har mistet alt sin Lød. Hvert Lykkespind, vi spandt, det brast, imens vi spandt. Da det første Kys han gav, hans Tanker en anden gjaldt. -Hvor den Sang er sørgelig, sagde Tine. Moderen sad lidt, saa sagde hun: -Men, véd De, hvad jeg vilde ønske, Tine? -At jeg kunde skrive en Sang saa sørgelig som Livet.
Og imens hun drillede mig saadan, at jeg tilsidst ikke vidste, hvad jeg skulde svare, lo hun til mig ud af de sammenknebne, blinkende Øine. Vi morede os hjertelig over, at den skikkelige Mand, alt imens han mente at have os til Bedste, i Virkeligheden blev holdt for Nar af os, da han dog umulig kunde ane, hvor absolut jeg netop denne Aften var forhindret i at forlade hende.
Dagens Ord