United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han vidste ikke selv, hvordan han var falden ned i Kælderkøkkenet til Josefine, der gik og ryddede op. -Her er dejlig varmt, sagde han og sad og strakte Benene, mens han saá rundt paa alle Karrene, hvor Ida havde braset. Ida havde taget en Droske. Der blev mere og mere, som maatte købes til Frøken Helgesens Fødselsdag: Hun vilde give hende seks Flasker rigtig god Vin foruden den Visitkortskaal....
En lys drap Kjole, havde hun tænkt sig.... Til Frøken Helgesens Fødselsdag var de altid allesammen saa fine, om Aftenen. Saa kunde hun tage den paa for første Gang ... Hun rystede paa Hovedet. Hun kom til at tænke paa Karl von Eichbaum, hvordan han havde skudt Skuldrene op i sin sorte Sommerfrakke forleden Morgen da det blæste: U-uh, havde han sagt: nu skal man osse ha'e Vintertøj.
Frøknerne, der havde haft Dagvagt, havde Festkjolerne liggende udbredte paa Sengene. Men Ida, der havde sat Lys i Stagerne hos Frøken Helgesen, havde travlt og løb op og løb ned. Der var stadig mer, der kunde pynte paa Frøken Helgesens Bord: Asietter og Blomsterglas og tre Glasskaale og alt kom det ud af Chatollet som af en Tryllekunstners Hat.
Hun sagde Farvel til Qvam, der allerede stod i Døren, og til Karl. -Godnat, sagde hun og tog hans Haand. -Godaften, sagde Karl og bestandig med den samme Stemme. Ida blev hos Frøken Helgesen. De satte Blomsterne i Vand og de dækkede af Bordet. Ida slog Sofaen ned og redte Frøken Helgesens Seng. Saa gik hun. Der var stille paa de Uroliges Gang og lyst i Frøken Petersens Vagt.
Der var blevet lidt livligere, og man hørte Frøken Helgesen sige: Ja, saa kunde vi vel snart begynde, da det bankede igen. Det var Eichbaum og Qvam. der rystede Frøken Helgesens Haand og sagde: Ja, der er s'gu ingen, der har bedt os, men vi gaar ind paa vort Ansigt. Imens gik Karl rundt og bukkede med hængende Skuldre, i en parisisk Redingote, hvis Foer knitrede lidt, naar han rørte sig.
Men Karl han blev ved, overstadig, og omme bag Hjørnet galede han som en Hane: -Saa tror de deroppe, den er fem, sagde han og lo op til de borgerlige Huses Ruder. Pludseligt satte han i Trav, stampende med Fødderne, med Ida ved Siden, der trampede som han, som maatte de røre sig, mens Karl fløjtede. -Paa Mandag er det Frøken Helgesens Fødselsdag, sagde Ida.
Men Ida blev ved at le, saa ganske sagte. Frøken Friis var ogsaa kommen derhen og spurgte i Forbigaaende Frøken Kjær, hvad hun skulde være i til Frøken Helgesens Fødselsdag. Ida saá pludselig op, og et stort Smil gik hen over hendes Ansigt: -Jeg skal være i Gult, sagde hun. Det kom paa én Gang saa lyst og saa højt, at Frøken Kaas holdt inde.
Frøken Helgesen bar og Ida stillede sammen. Det blev til en hel Krans, om Frøken Helgesens Plads, af Urtepotter og Blomsterkoste. -Hvor Kjærs er nydelig, sagde Ida. -Alle har været saa venlige, sagde Frøken Helgesen, der begyndte at faa Værtindefeber og ikke rigtig saá noget mere, men sagde: -Mon der ogsaa bliver Stole nok. -Dem flytter vi ned fra os, sagde Ida, der blev ved at ordne.
Alle Skeerne gik pludselig mod Tallerkenerne undtagen Frøken Helgesens og Frøken Boserups og alle Damerne lo, mens Boserup sagde og rykkede tilbage paa sin Stol: Jeg vidste ikke, her var Børne-Fremmede. -Det er her, sagde Qvam, og Skeerne klaprede. -Hys, sagde Frøken Helgesen. Der lød to Slag paa Døren. -Hys, Patienterne kan høre os. Det var Nattevagten.
Dagens Ord