United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !


Høg maatte jo dog ogsaa snart komme ... Hun skræmmedes af et enkelt Hornsignal nederst i Gaden. "Naar kommer Fa'r?" spurgte Nina. Stella saá ud. Der løb mange Mennesker paa Stenbroen frem og tilbage, hun hørte dem skrige højt omme paa Torvet, høje Raab, ligesom Kommandoraab. Hun saá et Par Officerer tale meget ivrigt nede under Lygten lige overfor. De havde lange, dyngvaade Regnkapper paa.

-Han er saa livlig, sagde Hr. Theodor Franz, en rigtig Dreng er han. En Dag var han bleven rent borte. Han var ikke til at finde paa Boulevarden. Hr. Emmanuelo de las Foresas Og Hr. Theodor Franz søgte omkaps. Tilsidst fandt de Charlot inde i Parken, omme bag en Stensokkel. Han stod omringet af en hel Flok smaa Unger.

Abigael . Det Væddemaal, som jeg for tre Uger siden indgik her paa dette Sted med Bodil, at inden Maaneden var omme, skulde den nye Skriver ligge paa Knæ for mine Fødder. Bodil kan bekræfte mine Ord ... om det ellers gjøres behov at føre Vidne i den Sag. Geheimeraadinden . Tænkte jeg det ikke nok! Det Hele var en uskyldig Spøg. Captainen . Ha, ha, ha! Vortrefflich!

Naar Vinteren var omme, var der i Stensætningerne ofte Forraad, som aldrig blev spiste. Men dengang samlede man ogsaa store Mængder af Bær og Stenurter, som syltedes i Spæk; og det var Skik, at man aldrig rørte Sylteposerne før ud paa Vinteren. Saaledes kunde det gaa til, at den første Vinter forløb taaleligt; men da den Tid var inde, da ellers Foraar og Sommer skulde falde ind, kom Varmen ikke.

La pelouse Votre altesse le sait .... Oui mademoiselle la pelouse . Frikvarteret dernede var omme. Klokken lød og Barnestøjen døde hen med en travl Summen. Mlle Leterrier og Maria Carolina var naaet til Enden af Terrassen. Vajsenhuset laa lige dernedenfor.

Jens Røgter stak sit Hoved ud fra Stalden. -Nu spiller hun selv, sagde han. General Bertrams Afskedskvad var omme, og Moderen lirede videre. -Hej hop, sagde hun, det er en Polka. -Tine, Tine, raabte hun, nu kan I danse.

Han var gustenbleg som en dødssyg Mand; og hans Øjenlaag sank i Her omme sidder det ... Det er, som om der laa en stor, tung Ting derinde og voksede! Baronessen følte sig mere og mere ilde til Mode. Man vidste jo ikke, hvad dette Menneske kunde falde paa! Allerhelst havde hun rejst sig og var løbet sin Vej!

Abigael . Jo, der fattes mig Intet; men jeg har Meget at forrette i Huset, og denne Pude skulde ogsaa baldyres færdig. Min Fader skal have den til Fødselsdagsgave. Ambrosius . Saa har Frøkenen kanskee heller ikke Stunder i Morgen? Abigael . Nei, heller ikke i Morgen. Ambrosius . Men i Overmorgen? Abigael . Nei, ikke for det første ... ikke før Fødselsdagen er omme. Ambrosius . Ikke før!

Omme i Kroen havde de haft Sommergæster, som kom med Sengested og det hele, og i Præstegaarden havde de ligget lige op til Taget.... -Og Huus, der var rejst ... paa en Studs.... -Ja, jeg tænkte det ... For han var hernede den sidste Aften ... og mig var det akkurat, som han gik og sagde Farvel til det Hele inde i Stuen sad han alene og ude i Haven ... og herude paa Trappen hos Duerne.

Jeg behøvede ikke længer at plage mig selv med allehaande Tvivl og Betænkeligheder: jeg vilde ganske lade Tilfældet raade det var det allerbeqvemmeste. Om da Emmy eller Andrea Margrethe skulde blive den Udkaarede, det kom til at beroe paa, hvem af dem jeg først kunde faae i Tale. I Forstuen mødte jeg Præsten. »Glædeligt Nytaar, Nicolai«, sagde han, »og en Kjæreste, inden Aaret er omme