United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den #gamle# Gaard for siden, da Faderen døde, solgte de baade Værksted og alt og flyttede. Duerne fløj ned om Fru Bai og nippede Kornene op. -Marie, sagde Fru Bai, se dog, hvor den spættede er arrig. Marie kom frem i Køkkendøren og talte om Duerne. Fru Bai tømte Skaalen ud. Nogle Stykker skal nu slagtes til Bai's L'hombre, sagde hun.
Det er Duerne, det gælder. Vel er det forbudt at skyde dem nu for Ungernes Skyld; men man kan altid pille Hannerne ud. De er alene om Kurringen. Og jeg skal have Fest i min Hytte. Lis vil komme. Naar jeg nu blot faar den, jeg har kigget efter saa længe og een til ... Jeg skal skynde mig hjem og have skrubbet og skuret. Gulvet skal være hvidt, hvor hun skal sætte sine Fødder.
Hun fik Kornet i en Lerskaal, og hun begyndte at kalde paa Duerne og at sprede Kornet ud paa Stenene. Hun holdt saa meget af Duer. Det havde hun gjort lige fra Barn. Der havde været saa fuldt af dem hjemme i den store Købstadsgaard ... Hvor de havde sværmet om Dueslaget der lige over Værkstedsporten.... Det var som man hørte en Kurren og Murren blot man tænkte paa Gaarden derhjemme.
Inde i Skoven bliver Alverdens Niels ved med at synge. Han jager Duerne ud fra Træerne, hvor han kommer frem. Møget damper i Varmen. I Dag skinner Solen. Jeg tog Bøssen i Morges og gik ud. Det er en af de Dage, hvor Livet er lykkeligst at leve. Vaad og kraftig ligger Jorden med Solstrejf over de regnvaade Marker. Paa en Grøftekant blomstrer Følfoden, og smaa Bellis knoppes.
Omme i Kroen havde de haft Sommergæster, som kom med Sengested og det hele, og i Præstegaarden havde de ligget lige op til Taget.... -Og Huus, der var rejst ... paa en Studs.... -Ja, jeg tænkte det ... For han var hernede den sidste Aften ... og mig var det akkurat, som han gik og sagde Farvel til det Hele inde i Stuen sad han alene og ude i Haven ... og herude paa Trappen hos Duerne.
Maaske ... saa længe den er frisk ... skønt ... naa, lad den hænge, den gør i det mindste ikke Fortræd, og en enfoldig Due kan den altid holde fra Stiklingerne. Jeg kommer ned over Engen igen. Nu vaagner Livet i Granerne. Duerne flyver til og fra Markerne. Enkeltvis kommer de susende med Kroen fuld af Føde og dukker ned mellem Grenene.
Hun støttede sig tungt til Marie og inde i Gangen tog hun til Væggene. -Luk Bagdøren op, sagde hun, at jeg kan se Skoven. Hun kom derhen og hun stod et Øjeblik lænet til Dørstolpen og saa' ud mod Skoven og Vejen. -Marie, sagde hun, jeg vil ogsaa se Duerne.... Katinka kom ikke op længer. Kræfterne forlod hende mer og mer.... Enkefru Abel bragte Vingelée. -Til at lædske Tungen, sagde hun.
Katinka gled ind i Livet med Togene, der kom og gik, og Egnens Folk, som rejste og kom hjem igen; og de bragte nyt og spurgte nyt. De fik Omgang med de Folk, Egnen havde. Mest Bai's L'hombre, hvor Fruerne fulgte med hveranden Gang. Saa var der Hunden og Duerne og Haven. Og forresten var Fru Bai ikke af de bevægelige. Hun fik aldrig saa meget gjort, at Tiden faldt hende lang.
Huus saa' til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem. Katinka kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af dem, om den skød eller om den stod stille, og hvad der skulde gøres med den. Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de nye Jordbærbede, som var blevet lagt an nu i Efteraaret.
Han havde altid Øjnene med sig for hvad der kunde komme til at ligge for langs ad Strækningen. -Vi skal op Klokken fem, sagde Bai ud i Køkkenet. -Ja, ja, Bai, nu kommer jeg. Katinka skrællede en Smule sort af Pundkagen. Man maa dog være færdig.... Hun pakkede Pundkagen ind, og hun saa' en sidste Gang til Kurven. Hun aabnede Døren ud til Gaarden og stod og saa' ud. Deroppe murrede Duerne.
Dagens Ord