United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvorfor staar du ikke her ved Siden af mig i dette Øjeblik? Du er dog min. Men vore Minder kan ingen stænge for. De flagrer frit omkring som en Hær af lyse Sommerfugle over Marker, der er farvet af Blomster. Sommervinden hvisker mellem Straaene, og nede i Engen kukker Gøgen. Minderne ... Bestandig vælder nye ind over os. Aldrig standser Kærlighedens Strøm. Der staar i min Dagbog.
Og lænet til den hvide Søjle, hvor Roserne faldt ned om hendes Haar, saá hun ud over Dammen og Engen og Skoven. -Hvorfor er Livets Ramme saa smuk, sagde hun. Og træt faldt hendes dejlige Haand ned mod hendes Side. Om Morgenen ankom Tine Klokken fem. Det første hun gjorde, var at lukke Moderen inde. Hun drejede Nøglen dobbelt om i begge Døre ogsaa i Døren til Skabeværelset.
Begge er vi lige spændte. Langsomt krydser Hunden ud over Engen. Hver enkelt Tue, hver lille Busk, alt tager han omhyggeligt med. Jeg følger efter med Bøssen parat. Idet jeg gaar ud mellem Tuerne i en lille Sivholm, flyver en Kærhøg op. Den er blaagraa som Skyerne. Jeg holder til den, og der flyver nogle Fjer fra dens Bryst.
Foran mig avancerer Hunden langsomt frem. Friske Dyrespor staar prentet i den fugtige Muld. Herude møder jeg ingen. Jorden gynger under mig, og det klare Vand staar i mine Fodspor. Det er kun inde ved Land omme ved Engen, at de huserer alle de med deres evige Stræben efter at hæve de skjulte Skatte. Lange snorlige Bede af vaad Jord viser deres Flid. Men herude!
Herluf legede rundt om Dammen, og ovre paa den anden Side krøb han op paa Stakittet og holdt sig fast: Ude paa Engen vadede Landsbydrengene i Aaen med deres bare Ben og langt borte laa »Fa'ers Skov« til han faldt ned og skraalte, og Barnepigen satte i med et: Naa saa ... og fik ham samlet op.
Han var paa Paradisvejen. To Timer flakkede han rundt og vogtede paa Skolens taendte Lys. Saa vendte han hjem. Og inde i sin egen Stue gav han sig til at skrive, langt, Side paa Side, omme, braendende Ord til sin Hustru. ... Tine var gaaet frem over Engen, ind gennem Gaarden og gennem Alleen, forbi Officerer og Soldater, som hun ikke saa. Henne paa Vejen stansedes hun af et Vogntog.
Og endnu samme Aften førend han drog hjem, havde de fejret en glødende Bryllupsfest nede i det duftende, nyslaaede Hø paa Engen, medens Elvertaagerne dansede, og Frøerne sang ... Charlotte, Charlotte! skrev Minka Dagen derefter i et Brev til sin fordums Veninde Charlotte, Charlotte! Tag Dig en Mand , Pigebarn! Prøv det! Ved Gud i Himmelen, Du vil ikke fortryde det! Din lille oppe over alle Skyer
-Nej, hviskede Tine og loftede Hovedet. De talte ikke mer, men gik tause ved Siden af hinanden. Luften var mild og Himlen mod Solnedgangen Lys, som naar der naermer sig Foraar. Kanonerne taug. Kun et enkelt Dron bares hen i den klare Luft med en Lyd, som var en raslende Vogn rullet tungt forbi dem. De gik ned over Engen og steg ind over Gaerdet.
Hvor Somren var lang og uforanderlig den samme det Aar, Dalen og Engen bar Græs og Blomster som aldrig før eller siden. Solen havde ikke travlt paa sin Bane, alt levende gav sig god Tid. En Fugl fløj gennem Luften nu oppe og nu nede, som rejste den over Høj og Dal, og naar den var borte, lod den Mindet om et sorgløst Kvidder tilbage.
Men et Nu efter sagde hun: Ja Det er sandt aa, man glemmer saa let, at Grev Schønaich er gift. Børnene havde hørt op med at lege ved Nørup Kær, og Aftenklokkerne havde lydt over Engen. Det sidste Skær af Solen sluktes over Thorsholm Skov, og den bølgende Damp fra Mosen var kold og fugtig.