United States or São Tomé and Príncipe ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Der mærker man da strax, at det er Russen, der taler«, sagde Corpus Juris med en vis haanlig Betoning, »han seer Alt i et rosenrødt Skær

Ida var bleven mager, saá man, naar hun naaede Lygternes Skær, mens hun gik tilbage gennem den tavse og halvmørke Gaard. ... Fru von Eichbaum drak The hos Generalinden. Lamperne var tændte og de talte i deres gode Ro, om Nyt og Gammelt. Pladsen for det Mourierske Billede havde Fru von Eichbaum forandret.

Grev Carl har holdt sig inde hele Dagen sagde Jomfruen han har siddet paa sit Værelse og har ikke turdet gaa ud ... Han er helt medtaget ... Der kom et Skær af Smil over Ellens Ansigt: Stakkel, sagde hun har ban været saa angst? Hun forsøgte at reise sig, og hun støttede sig til Stolen. -Ja han kan komme om lidt. Hun kunde næppe gaa, Benene rystede under hende.

I Skjul for Lygternes Skær lod den noget tungt glide ind under Instrumentet, kastede et hurtigt, forskende Blik paa Skivens Naal, og fjærnede sig atter, lydløst og ubemærket, som den var kommen. Da Dick vaagnede af sin Døs, blev han forfærdet ved at se, at han havde holdt forkert Kurs, og han drejede skyndsomst Rorets Hjul.

Lange istemte Mængdens lange »Aa aa«, da de sidste Gnister faldt. Rundt om dem laa nogle Øjeblikke kun et vidt Mørke, fyldt af Mængdens Mumlen som af en Susen, op mod den stille, lyse Basar. Midt i Mørket løb de smaa Lys af Fyrværkernes Lygter og kastede hoppende Skær over Fyrværkeriets store Galgen-Skeletter. Numer fulgte paa Numer.

Det kunde hænde Fremmede, der traadte ind ad Døren, at de ligestraks ikke lagde Mærke til, at der var endnu en Person til Stede i Stuen. Thi Datteren syntes undertiden at blive helt opslugt af Moderens Skygge. Alt paa hende var spædt og en Smule blegsottigt. Hendes Lød var skær og hvid, og i de blege Kinder jog Blodet op, saa saare blot nogen lagde Mærke til hende.

Selvfølgelig vilde jeg have en Slurk og satte min Taske fra mig. Og saa kan De tænke Dem, Herre: Da jeg stod dér i Mørket og vilde til at vederkvæge mig, blev Værelset pludselig oplyst af et væmmeligt Skær, og jeg saa Grev Carman selv staa og stirre paa mig. Det hele varede kun et Øjeblik baade Synet og Lyset. Men jeg havde set nok.

Og med et veltilfreds Snøft gik den atter paa Hovedet ned i Vandet. Et Øjeblik gled dens Ryg hen over Havet som et sort Skær, fra hvis Top Rygfinnen stak til Vejrs som en lang, sort Kniv, saa forsvandt ogsaa den.

Det galdt om at holde sig midtsøs paa maa og faa bare, og Skær og Drejninger kunde jeg jo ikke se noget til i Mørket, blot et Strejf, saa var der Hul i Baaden. Saadan gled vi Natten igennem ned ad Strømmen, og da det lysnede, og vi begyndte at skimte Kystens Omrids, fløj vi saa ikke nok saa nydeligt af Sted lige midtsøs! Og gladest af alle var vist Styrmanden, men heller ikke saa lidt vigtig.“

Lever man en Tid paa Skagen og iagttager, med hvilken Energi og Begejstring og med hvilke rige Evner Kunstnerparret Ancher følger og fæstner hver skiftende Stemning i den besynderligt friske og skønne Egn: de lyse Nætters farvefine Skær Horisonten rundt, Regnvejrsaftnernes blytunge Skyer i Fart ude over den mørknede Hede med de skyggefyldte Klitter, Makrelfiskernes maleriske Grupper paa Nordstranden, Skagenskutterne strygende for stiv Kuling over det skummende Rev da ser man paa deres Kunst med den Underbund af Forstaaelse af Natur og Folk deroppe, som er nødvendig for et funderet Skøn over Lærredernes kulturhistoriske Værdi ved Siden af deres kunstneriske.