United States or Angola ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dens øverste Kant lyste, og den var i sær indre Bevægelse, levende, gennemkrydset af fine Naalelyn nu besloges den af et rødt Skær, som steg Ilden bagved . . . og pludselig gik der lydløst et Syn ud i det klare Himmelrum, en Rytter Hesten sprang med alle fire fra sig og med Halen ligeud, Rytterens Fødder pegede i den frie Luft.
Højt over Karrets Rand steg de dansende og slikkende Flammer, blaa, røde og gule kastede de et spøgelseagtigt Skær over den hele sælsomme Scene. De Vilde sprang op i stor Eksaltation, de hoppede, de dansede, de hylede og sang som sorte Djævle om et Heksebaal. Kongen var som hypnotiseret af den brændende Drik, hans Øjne veg ikke fra Ilden.
I Gaarde eller Restaurationshaver kunde der skaffes et ofte haardt tiltrængt Skær af Skønhed ved at saadanne Beholdere med Planter skiftedes et Par Gange i Sommerens Løb. Langt flere Stauder, end man aner, kan vokse og tage sig ud i saadanne Baljer.
Jeg ved, at du selv en Dag vil sige mig det. Du laa stille. Jeg maatte ikke slukke Lyset. Du vilde have Lov til at ligge og se paa mig. Hvor dit Ansigt var kært, dine Øjne var varme af Lykke. Og der stod en Glans af dem, som jeg aldrig har set det hos et Menneske en skær Glans forlenet med Moderlykkens Dybde. Jeg kendte ikke din Stemme igen.
Redaktøren stod ved Siden af og stirrede ud paa Himlen, der begyndte at farves rød over Slottet, som man saa' som en mørk Kolos helt nede for Enden af Holbergsgade. Redaktøren var en soigneret Mand, der mest hørte til, med et lidt træt Udtryk. Han var behagelig med et let Skær af Ligegyldighed overfor alle Medarbejderne undtagen overfor Hr. Stær, der angreb hans Nerver.
Jeg skal harpunere dig I Skulderbladet; Jeg øvede mig I Kast paa Klapmydser. Nu fælder jeg dem i eet Kast ... Paa et Skær har jeg ogsaa øvet mig; Harpunen gik langt ind i Klippen, Og de rullende Søer skyllede over den. Nu venter jeg kun paa dig, Kyssetøj! ... Opad og Øster ud ... Opad og Øster ud ... Ha jai ja, ha jai ja ... Nord paa søgte jeg Land, Da min Slægt var udryddet.
Dingo synes nu, da den har udført sit Ærinde, at blive utaalmodig efter at komme afsted igen. Den slikker min Haand og forsvinder i lange Spring ind i det høje Græs. Ved Dagens første Skær læste jeg Brevet: Fru W. og Jack er ført bort i en Kitanda, fulgt af Harris og Negoro. B. er ogsaa med. Jeg kan ikke sætte mig i Forbindelse med dem.
Han havde spist næsten siden imorges og var i et Sovs og Fedt lige til Øjnene, den gamle Mand laa med Armene i Skindtrøjen langt ind over Bordet og favnede om den Overflod, der var, han tyggede, stoppede Talg ind ved Mundvigen, snurrede og sang. Magdalene gik fra og til, hun puttede ogsaa imellem en skær Bid ind til sine smaa Tænder.
Dette skete to Gange, og da hun anden Gang vaagnede op til Liv, var hendes Hud skær og fin som et nyfødt Barns. Saaledes afkastede hun sin Synd og døde saa endelig, misundt af alle sine Landsmænd. Her ender denne Historie. Ved Nugssuaq lever endnu en Mand, der hedder „store Daniel“, som er „Langsom“s Barnebarn.
Lige til det Øjeblik han stod foran hende, havde han ikke kunnet forestille sig hende som anden end den lille gulhaarede Pige med den skære Hudfarve, og nu saa han hende som ved et Under forvandlet til en høj fuldstændig Jomfru; hendes Haar lyste i den stille Stue, hun var hvid og skær som et Barn endnu med en rød Mund og rene lyseblaa Øjne. Saadan maatte Freja have set ud.
Dagens Ord