United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Naa, i Theatret." gentog han i samme Tone, vendte sig og gik ned. Først nede paa Afsatsen, da Pigen smækkede Døren i, raabte han tilbage: "Hils." "I Theatret," det havde straks ligesom taget Vejret fra ham, og han var faldet sammen et Øjeblik. Men hans Hjerne var for træt af Sindsbevægelser, og intet kom til Klarhed, det var kun som en vag og ubestemt, smertefuld Efterdønning.

Violin-Vidunderet kom paa halv Gage. Charlot følte ingen Overraskelse. Hvis han overhovedet havde ventet noget, var det dette. Gulvet, tæt ved Fru Simonins Instrument det var hans Yndlingsplads lænede han tit sit Hoved mod Flygelet i en træt Smerte. Han følte det mest, naar han saá paa hende, og naar hun spillede. Saa syntes Charlot, han var saa rigtig elendig. Turnéen drog af fra By til By. Hr.

Naa, det maa jeg sige! De er galant! Og af hvad er De saa træt, om jeg tør spørge? Af dette evige eet og det samme! Af dette evige Slagsmaal med mig selv og andre! Baronessen smilte. Præstens Gerning kaldes jo dog ellers Fredens Gerning! sagde hun. Kaldes! Kaldes! vrængede Mascani, og hans Øjne flammede Gud «kaldes» ogsaa algod, alkærlig og albarmhjertig .... Og Alsludder er det hele! Men Hr.

Lady Ver sagde ikke et Ord paa Vejen hjem, og hun kyssede mig køligt, da hun gik ind i sit Værelse saa raabte hun ud: "Jeg er træt, Slangepige tro ikke, at jeg er gnaven Godnat!" og jeg gik op i Seng. I Morgen er det Lørdag, og mit Besøg her er forbi. Efter min Lunch hos Lady Merrenden er jeg en Vandrer paa Jordens Overflade.

Som en Præst i en svigefuld Menighed; som en Missionær blandt forræderske Proselytter; som et Guds Sendebud mellem Niam-Niamer, saaledes følte han sig! Og han trak sig tilbage til sit Gods, træt paa Sjæl og Legeme og opfyldt af den bitreste Tvivl om sit egentlige Kald. Men dette har jo stedse været en Foregangsmands Lod!

Og lænet til den hvide Søjle, hvor Roserne faldt ned om hendes Haar, saá hun ud over Dammen og Engen og Skoven. -Hvorfor er Livets Ramme saa smuk, sagde hun. Og træt faldt hendes dejlige Haand ned mod hendes Side. Om Morgenen ankom Tine Klokken fem. Det første hun gjorde, var at lukke Moderen inde. Hun drejede Nøglen dobbelt om i begge Døre ogsaa i Døren til Skabeværelset.

»Nu komme vi, nu komme vi«, sagde Andrea Margrethe, og saa maatte vi afsted. Der herskede Dødsstilhed inde i Dagligstuen. Forpagteren var bleven træt af at fortælle om sine Heste, og Præsten lod til at have opgivet ethvert Forsøg paa at føre Samtalen hen paa andre Gjenstande.

Madam Pander tog en Stol og satte sig foran ham. Hun tog hans Hænder imellem sine og klappede dem sagte. Og han smilede træt og stille til hende og lagde sit Hoved over mod hendes Skulder. -Hvad er der, min Dreng lille Dreng hvad er der med min Dreng? Han knugede Hænderne fast og svarede ikke.

En Ravn forelskede sig i en Gaas og vilde gerne have hende til Kone, men Gaasen vilde ikke. „Du er for tung en Flyver,“ sagde den, „du vil ikke kunne følge os, naar vi drager bort over det store Hav; der findes ingen Steder, hvor du kan hvile dig; bliver du træt, vil du drukne.“ Men Ravnen var stædig og forelsket. „Der findes i Verden intet, som kan trætte mig,“ sagde den vigtigt.

Det var først, da vi havde passeret Hulvejen, og var ude paa de aabne Marker, at vi vovede at standse og undersøge, hvad Skade vi havde taget. Skønt jeg var baade træt og saaret, slog mit Hjerte dog af Stolthed og mit Bryst var ved at sprænge Uniformen ved Tanken om, at disse Røvere sikkert sent vilde glemme mig.