United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg har kun været der én Gang før, og det var til Lunch, i Fru Carruthers Tid, med en eller anden af Ambassadørerne, og det er morsomt at komme paa en Restaurant om Aftenen. Jeg var mere nervøs, end jeg nogensinde i mit Liv havde været, men hvilken Situation var det ikke ogsaa. Lord Robert fruit défendu ! og Hr Carruthers empressé , og de skulde begge holdes indenfor de rette Grænser!
Lidt efter gik jeg, for hun fandt pludselig paa, at hun vilde komme ned til Lunch. "Jeg tror ikke, at det er sikkert paa det nuværende Stadium at lade Dem være alene med Robert," sagde hun. Jeg blev vred. "Jeg har lovet ikke at lege med ham, er det ikke nok?" udbrød jeg.
Robert blev saa forundret. "Hvor saá du ham?" spurgte han. Saa fortalte jeg ham, at jeg havde truffet Lady Merrenden, at hun havde indbudt mig til Lunch, og at hun havde elsket Papa, og at Hertugen havde set lige igennem mig med et Udtryk af Mishag. "Aa, nu ser jeg det hele," sagde Robert og holdt endnu fastere paa mig.
Hun hentydede ikke til min forladte Stilling eller sagde noget taktløst, men hun indbød mig til Lunch, som om jeg kunde have været en Dronning og vilde gøre hende en Ære ved at modtage Indbydelsen.
"Jeg har ingen Tid til at tale med jer sig til jeres Moder, at jeg kommer hjem til Lunch," og idet han gjorde en Undskyldning, fordi han gik saa pludselig han skulde til et Møde i City forsvandt han ud af Stuen. Jeg gad vide, hvorledes Lady Ver faar hans Hjerte til at banke. Jeg kan godt forstaa, at hun foretrækker Lord Robert. "Hvorfor er Papas Næse saa rød?" spurgte Yseult.
Jeg drillede ham paa hele Vejen hjem, indtil han, da vi gik ind til Lunch, ikke vidste, om han stod paa Hovedet eller paa Benene! Da vi kom til Døren, sagde han: "Jeg troede, at Deres Navn var Evangeline hvorfor sagde De, at det var Clara Maria?" "Fordi det ikke er det!" Jeg lo over min Skulder og løb ind i Huset.
Lady Ver sagde ikke et Ord paa Vejen hjem, og hun kyssede mig køligt, da hun gik ind i sit Værelse saa raabte hun ud: "Jeg er træt, Slangepige tro ikke, at jeg er gnaven Godnat!" og jeg gik op i Seng. I Morgen er det Lørdag, og mit Besøg her er forbi. Efter min Lunch hos Lady Merrenden er jeg en Vandrer paa Jordens Overflade.
Derpaa talte han i en halv Time med mig om Godset. Han syntes at have glemt sin Heftighed fra den foregaaende Aften. Han spurgte mig om alt muligt og viste en Finfølelse, som jeg ikke havde ventet af hans haarde Ansigt. Jeg blev ganske ked af det, da Gongongen lød til Lunch og vi gik ind.
De banker uophørligt for aa for Folk, som ikke er Ægtemænd." "Det er altsaa Resultatet af Deres Iagttagelser? De har sandsynligvis Ret; og jeg er en Daare." "I Gaar ved Lunch var der nogen, der sagde, at der var en smuk Dame i Paris, hvis Hjerte bankede for Dem," sagde jeg og saá igen paa ham.
I de fire Dage, siden jeg kom her, har Lady Ver været saa venlig imod mig og gjort sig al mulig Umage for at more mig og opmuntre mig. Vi har kørt omkring i Butiker i hendes elektriske Brougham, og her har hver Dag været elskværdige Mennesker til Lunch, og jeg har haft, hvad jeg formoder er en succés . Det siger de da i det mindste.
Dagens Ord