United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Baade Drengen og Kaptajnen fra Vraget blev straks efter Landingen kørt til Sygehuset, hvor de kom sig paa nogle Dage.

Det var altid det samme. Undertiden, naar Hendes Højhed spadserede sin Tur paa Terrassen og saa' over mod det lange graa Slot, stilløst og trist, med sine mange smaa Ruder og de gamle Kanoner, som var kørt op og stod og rustede foran den høje Trappe, og Skildvagten den ene Mand, som drev op og ned, vendte om og vendte følte Hendes Højhed som en træt Beklemmelse, som om hele den graa Slotskasse et Øjeblik trykkede paa hendes Bryst.

Det eneste, Vorupørboerne kunde gøre, var uopholdelig at telefonere nordpaa de fire Mil til Hanstholm, at en Skibsbaad var set, og raskt fik Hanstedfolkene deres Redningsbaad kørt til Havet, hvor den stadig var beredt til at gaa ud. Det skarpeste Udkig blev holdt, man sparede sig ingen Møje, men det lykkedes ikke at øjne den drivende Baad.

Næh se ... se dov bare ... hvor de' æ dæjle, som den Sol kae varme. Han vender sig om imod mig og raaber noget mere, jeg ikke forstaar. Jeg gaar ud i Haven. Der er gravet lidt i det ene Hjørne. Spaden ligger midt i et Stik, og Riven er slet ikke rørt. Et eneste Læs Møg er blevet kørt ud og væltet af lige indenfor Laagen. Hønsene har travlt med at jævne det ud.

Stakkels, stakkels Helmuth! sagde den gamle Hvordan er dog alt dette gaaet til! Baronen slog uvillig ud med Haanden. Har du set hende? spurgte han. Nej .... Hvor har de lagt .... Oppe i Riddersalen. Der ligger de begge to. Jeg vil ikke ha' ham her paa Gaarden! Lad ham straks blive kørt over til Holgersminde! Ja, ja, Helmuth; men Herredsfogeden maa vist først ta' Syn. Herredsfogeden?

De stod og saa' ned i den stille mørke Gade: -Der boer min Svoger, sagde hun og pegede over paa Hotel d'Angleterres lange Vinduesrække hun havde en egen Maade at skyde de smaa Skuldre op, Erhard vidste ikke, om han nogen Tid havde set noget saa sødt: -Han sover nu, sagde han. -Ja, nikkede hun og lo sagte. Og saa var hun kørt hjem, havde ikke sovet hele Natten af Fornøjelse.

Er der gaaet Bud efter Herredsfogeden? Jo, Forvalteren er sæl kørt til Byen med Jagtvognen. Naa! ... Kan du ikke køre lidt stærkere, Jens! Jovel! Og Jens piskede paa Hestene, og Karossen for i jagende Fart ad Næsset til .... I Vestibulen ved Foden af Taarntrappen stod Kammerjomfruen og Husjomfruen og modtog den gamle Frue med Suk og Hændervriden.

Hansen-Maagerup skænkede Bøg hele sin Fortrolighed. Han forklarede ham, hvordan han var kørt fast i sit Studium, saa han ikke mere øjnede nogen Udvej. Kanske var det en Formastelse af ham, at han nogensinde havde tænkt paa at blive Præst, for han vidste saa inderlig godt, at hans Gaver kun var ringe, og det var sagtens ogsaa derfor, at Vorherre ikke mente at have nogen Brug for ham.

Men kun Skuffelse ventede os. Dyrene havde lugtet os eller maaske hørt vore Hunde, vi saa intet mere til dem. Det var næsten mørkt, da vi saa brat fik afsluttet vor Jagt og flove og tavse vendte tilbage til vore Hunde. „Hør, Manasse, der gjorde vi vist en Dumhed! Hvis vi nu blot havde kørt Renerne op med Hundene, saa havde vi vist haft bedre Held alligevel.

Og mod den matblaa Høsthimmel tegnede sig skarpt Husenes spirprydede Silhouetter. Man var kørt i Sporvogn til Raadhuspladsen og spaserede nu ad Alleen. Flyge og Kihler var kommen til at gaa sammen bagved de Andre. Bøg gik ved Siden af Anna, Fru Herding lidt i Forvejen. "Ungdom!" sagde Kihler med Hentydning til Anna og Bøg, "Ungdom, Højstærede! De klæ'r hinanden, de der hva' gør de ikke?"