United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Henrik har fortalt sin Oplevelse; vi sidder nu hver paa sin Sten og tier. En Mand skyder frem gennem Mørket og bliver staaende paa en Fjældkam. Han har ikke set os og raaber vore Navne. Det var Christian, der kom for at byde os til Maaltid paa friskfanget Sæl .....
Men Pigerne deroppe si'er da osse, at Fanden vist snart flyver a' Sted med ham; for der gaar ikke en Dag, uden at han skriger og raaber og falder i Besvimelse, saa Fruen og Frøkenen har nok aa gøre med at faa blæst Liv i ham igen. Det maa jo ende med et Mirakel! Ja, at Vorherre kan putte saadan et Sind i en Præst! sagde Stine, der nu var bleven mere rolig og raisonabel.
Andrea Margrethe løb hen til Vinduet og kiggede ud bag Rullegardinet. »O vee, o vee, o vee!« raabte hun, »det er Forpagter Kjeldborg med hele sin Familie!« »Er det saadanne græsselige Mennesker, siden De raaber tre Gange Vee?« spurgte jeg.
-Men der er dejligt i Nøddegangen, plumper det ud af en ung Pige. Og der bliver en Latter, saa de kaster sig frem over Bordet. -Linde, Linde, raaber Fru Linde, husk, det er Lørdag. Gamle Pastor lér, saa han faar Hoste. -Men det #havde# virkelig været, som hørte man en evig Kyssen i alle Kroge.... -Ja, ja, siger Fru Linde, som tager det praktisk, de er kommet meget godt an....
Saasom at en Aftensang , da samme Karen sagde midt under Prædiken: Nu raaber jeg, hun da svarede sig selv straks derpaa: Jeg maa ikke for den store Mand og for Oluf Sladder.
Hans Krop svinger frem og tilbage i stor Bevægelse, og Mundvigene er plettet af Skum. Han er i vild Ekstase og raaber Ordene ud. Saadan har jeg levet, at jeg skal blive een af dine. Stemmen gaar over til Skrig. Jeg tager Lis ved Haanden, og stille gaar vi bort. Der er saa tyst om os, at vi kan høre Frøkapslerne springe mellem Straaene med smaa Smæld.
Saa med eet tager Konen sin Mand i Armen og raaber: „Se der!“ Og de saa begge frem for sig et Land, vidunderligere og frodigere, end de nogen Sinde før havde set. Og saa drev det ligesom Sangen i Taage gennem Luften. Og de to gamle raabte hinandens Navne af Glæde og blev ved med at le og at le. Og de vilde gaa henimod det, men da gled det om bag Fjældene og blev borte; og Sangen døde bort.
Men saa roede han blot fra hende og rejste hjem. Og her vil jeg ende denne Historie. Der var engang en Havlit, som roede Øster ud langs med Landene. Og saa ser han opefter mod Fjældene og faar Øje paa en Rype, der kredsede oven over dem. Det var, som om den alene ønskede at fange al Opmærksomhed. Saa raaber Havliten opefter: „Hvad i Alverden skal du deroppe oven over mig?“
Gamle Linde er i Spidsen med den stønnende Jensen. -Linde, Linde, raaber Fru Linde: dine gamle Ben. Frøken Agnes slaar i Tangenterne, saa det suser. -Gud jeg dør, siger Helene fra Møllerens.... Lige paa én Gang sprænges Kæden. Stakaandet falder Parrene paa Plads rundtom. -Pyh, det gav Varme, siger Bai til Løjtnanten og tørrer sig. -Om vi saa' at finde en Bajer. Løjtnanten er med.
Og saa vist som I ved, at et Menneske kan komme til Verden med en dødelig Sygdom, for hvilken han forgæves søger Helbredelse. Saa vist staar ogsaa jeg uden Skyld! Som en Anklager staar jeg ... som en Anklager! ... Jeg har levet som en Horkarl med min Hustru ... Jeg har luret bag Døre for at fange et Glimt af min egen Datters Nøgenhed ... Jeg har ... Stille! Hvorfor raaber I op?
Dagens Ord