United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun begyndte at føje sig efter den nyskabte Situation. -Ja, min Pige, sagde Enkefruen mat. -Jeg kan jo bringe Depeschen ned. Jeg gaar ind om i Præstegaarden ... Du til Jensen og Møllerens ... Louise-Ældst ordnede Felttoget. Hun forstod, hun var ialfald Svigerinden. Hun var barnlig og raabte "Leve Postvæsenet", da hun løb bort fra Stationen og svingede med sin Parasol. Han var ved Postvæsenet.
Lakajen holdt ærbødigt mellem Træerne, stiv som en Skildvagt paa sin Hest. Naar Hendes Højhed vendte hjem, holdt hun ved Skovmøllen og Møllerens Datter, Anna Lise, bragte hende et Glas Mælk. Den gamle Møllerkone med det runde, rødmussede Ansigt kom frem i Døren og nejede, og Hendes Højhed drak Mælken. -Naar bli'r det saa? sagde Hendes Højhed.
Udenfor Salsvinduerne i Haven stod Avlskarlen, de to Husmænd og Drengene og grinte ad deres "knøv" Frøken. Gamle Pastor Linde gik til og fra: -De morer sig, de morer sig, sagde han og gik hen mellem de ældre. Enkefru Abel saa' efter Pastoren; hun sad ved Siden af Møllerens Frue: -Ja, her er livligt. -Ja, sagde Møllerens Frue. Et livligt Præstehus. Tonen var lidt streng paa "Præste".
Hendes Helene stod ved Siden af sin Moder. Hun vilde helst være fri for at lege med. Møllerens havde bygget nyt Stuehus og vilde opad. De gav to Selskaber om Aaret, hvor Folk sad i Kreds og stirrede paa de nye Møbler. Alt #blev ved# at være nyt. Paa alle Møblerne var der Ting og Stykker, Frøken Helene havde forarbejdet.
Frøken Jensen var kommet meget paa Stationen de første Uger efter Dødsfaldet. En Kvinde hjælper, hvor hun kan, sagde hun paa Møllen. -Ja, sagde Møllerens Frue. Frøken Helene strakte Benene fra sig og saa' paa sine Filttøfler. -Og den kære Katinka Frøken Jensen kaldte hende Katinka efter hendes Død har forvænt ham. Lille-Jensen tog et Slags Over-Opsyn paa Stationen.
Enkefruen gik lykkelig fra Jensen til Møllerens og græd over, at hun skulde miste sin Due: -Joakim Barner af de adelige Barner, sagde Enkefruen. Han er beskæftiget ved Postvæsenet. I Præstegaarden mødtes Enkefruen med sin Ældste. -Ja, jeg følte dog Trang til selv at sige det til vor Sjælesørger. Enkefru Abel brugte igen sit Lommetørklæde: I saadan alvorlige Øjeblikke, sagde hun.
Møllerens Blik gled væk: Jeg tænkte blot, det var en farlig Haandtering, sagde han lavt. Madammen lagde sig ned og pustede til Ilden: -Jeg vilde være glad til, sagde hun. Det ved Gud. Johan stod lidt og saa paa hende. Saa gik han. Om Aftenen var Klaus med Bedini-Truppen i Breslau. Fra den Dag hed han uden videre Vrøvl Giovanni. Et Par Dage efter begyndte Giovanni at arbejde.