United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !
Situationen var forfærdelig. Alle var nær ved at kvæles i det snævre Rums fordærvede Luft, og Lyset brændte kun mat og rødligt. Vandet naaede nu næsten helt op til den øverste Etage. Nu var der intet andet tilbage, man maatte forsøge at bore Hul i Keglens Top. Men det var den visse, øjeblikkelige Død hvis ogsaa dette Forsøg mislykkedes. Vandets Tryk udefra vilde i et Nu fylde hele Hulen.
Bliver Humøret et Øjeblik en Smule mat, er man stadig ikke længere fra den lille, landlige Kafé, end at et Glas Absinth eller en Flaske petit bleu hurtigt kan sætte det i Aande igjen. "Tonnellen" har sit egentlige Hjem ved Seinebredden, og den trives og formerer sig der med stadig voxende Frodighed. Festens Glandspunkt er Middagen i disse vinløvomrankede Verandaer.
Nu var Fru Bai vant til det. Hun blev siddende noget foran Spejlet. Hun tog Frisérkaaben bort og saa' paa sin Hals. -Ja hun var virkelig bleven mager. Det var siden hun havde haft den Hoste i Foraaret. Fru Bai slukkede Lysene og lagde sig ned i Sengen ved Siden af Hr. Bai. Det var de korte Dage. Saa strid Regn og #saa# mat Snesjap. Men altid graa Himmel og Væde.
-Det er kun mig, sagde hun straks i den første Stue, lille Fru Mathilde fo'r sammen: Saa kører vi, sagde Asta muntert. -Ja Vejret er vist smukt, sagde Mathilde og nikkede mat ud imod hende.
Andrea Margrethe bragte Schachbrættet og Brikkerne frem, og vi satte os ned for at begynde Spillet. Uheldigvis havde jeg mine Tanker mere ved Andrea Margrethe end ved Schachspillet, og Følgen var, at jeg mistede den ene Officeer efter den anden. »De troer nok, at vi spille »Først af Brættet««, sagde Præsten »Mat!«
En Jonglør producerede sig paa Staaltraadsline, efter ham kom et dresseret Svin. Det hylede og skreg, mens det listede mat gennem et Par Tøndebaand i Manegen. Publikum hvinede vildt af Henrykkelse: Carl, De vælter Cirkus, naar De kaster Dem saadan paa Stolen le dog ikke saa voldsomt. -Aa a men sé dog Dyret, sé dog!
Hun begyndte at føje sig efter den nyskabte Situation. -Ja, min Pige, sagde Enkefruen mat. -Jeg kan jo bringe Depeschen ned. Jeg gaar ind om i Præstegaarden ... Du til Jensen og Møllerens ... Louise-Ældst ordnede Felttoget. Hun forstod, hun var ialfald Svigerinden. Hun var barnlig og raabte "Leve Postvæsenet", da hun løb bort fra Stationen og svingede med sin Parasol. Han var ved Postvæsenet.
Fjenden oversvømmede Jylland. Ellen var Rekonvalesent. Hun laa nogle Timer om Dagen inde i Moders Taarn, bleg og gennemsigtig, med Hovedet næsten skjult i de hvide Puder, halvt i Blund Hun nød sin Træthed som et mat Behag. Mens hun laa ubevægelig og ikke gad røre sig, hørte hun Fuglenes Sang fra Haven og Børnenes Pludren, mens de legede.
Han næsten løb den hele Vej, og han kom derhen hidsig, stakaandet af Sult. Saa tvang han sig til at spise ganske langsomt og smagte sindigt hver Mundfuld, indtil han, næsten som i en Rus, forlangte mer og mer og spiste hastigt og over Maade; for paa en Gang at blive mat og overmæt og sidde med de mange halvtømte Glas foran sig, ludende og halvfuld, i et trægt Velbehag.
-Ja, sagde Herluf, som rystede paa Hænderne af Bevægelse ved Lyden af Erhards Stemme, der var saa mat, og dog var blevet saa underlig melodisk, syntes han. -Stil den bag Hovedgærdet. -Ja, sagde Herluf og gjorde det, før han satte sig ved Sengen. -Ja her ligger jeg , du, sagde Erhard og lod de hvide Hænder falde ned paa Dynen.
Dagens Ord