Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. oktober 2025
Jeg satte mig paa en Stol og skjulte mit Ansigt i mine Hænder, jeg vilde ikke see paa den Uhyggelighed, som herskede rundt omkring mig. »Hvad mon det kan være, som sidder paa denne Stol?« Jeg foer i Veiret og saae Præsten staae ved Siden af mig. »Det er mig«, svarede jeg i en mat Tone. »Er det virkelig Nicolai, den meget opfindsomme Nicolai, som sidder der!
Floden var endnu uigjennemsigtig rødbrun inde i Krumningen, men foran fik den atter sine blanke Speilfarver. Af og til glimtede det mat ude over det aabne Land, og Tordenen rullede langtrukkent med Bjergegnenes mangfoldige Ekko. Se! udbrød Minna, hvilken Belysning! det er jo en ren Poussin! Ved disse Ord var det, som om jeg fik et Stød for Brystet.
Han blev vaad paa begge Sider af Næsen og snøftede af Medfølelse, mens han sad og stirrede ind i Taagen, hvor Ungdommen hvirvlede rundt og rundt som store, røde Klatter, der kom og forsvandt og atter kom. Og han saa til Siden ud over mægtig store Snemarker, hvorover Stjernerne lyste mat. Forunderligt. Forunderligt med de Stjerner. De var som ordnede i Rækker, i lange, lige Rækker over Snemarkerne.
Saa transporteredes Pigen over paa Frantz, der i det hele var af et frommere og mere medgørligt Sindelag, og som desuden netop paa den Tid var vendt tilbage, mat og udarbejdet, fra en af sine berømmelige Ekskursioner og derfor var ganske modstandsudygtig.
Efter en Dags Ophold hos en vakker Albaneser i Lamia red jeg den følgende Morgen til Havnestaden Stylida, N. f. Euböa. Jeg var meget mat, og jeg var glad ved at kunne ligge i Bunden af Baaden, medens vi seilede ned ad Strædet til Chalkis. Jeg havde dog endnu Kræfter til at spadsere omkring i denne By en Times Tid, og henad Aften steg jeg atter til Hest og red over Broen til Fastlandet.
-Fritz, sagde hun og løftede sit Hoved, som saá hun endnu for sig det skønne og flammende Træ: -Fritz, det var saa dejligt.... ... Der er endnu ét. Saa var der ikke flere. Alle Lys var tændt mellem det glitrende Sølv. Moderen stod tavs i Træets Glans. -Det er den trettende Jul, vi tænder her, sagde hun, og hendes Stemme lød pludselig mat.
Dørene til Terrassen stod aabne; men da Ellen saa ud i Haven, som laa solrig og hed, blev hun svimmel: Nei, Doktor lad mig sætte mig jeg er altfor træt. -Hvor Luften er tung, Doktor, hvidskede hun. Luften er saa tung. Hun faldt mat sammen, og hun sad længe halvt angst og sammenkrøben og stirrede ud over Vandet og Plænerne, og syntes, hun kendte dem ikke mere igjen.
Hun vaagnede ved, at Døren knirkede, og holdt sig for Øjnene mod Lyset. "Hvem er det?" sagde hun hurtigt, "hvem er det?" "Mig ..." Hun rejste sig op, saá et Øjeblik paa ham, lagde sig ned igen og sagde mat: "Er Du ikke gaaet i Seng endnu?" "Jeg kan ikke sove," sagde han og stillede Lyset fra sig paa Bordet. "Og jeg har lige drømt saa ækelt," sagde hun.
Herredsfuldmægtigen gik atter hen og satte sig paa Bænken: Naa, i Dag var hun da temmelig medgørlig ... sagde han. Er 'et ikke hende, som Nils Uldahl har et ... begyndte gamle Seemann højlydt. Hyss, Bedstefar, Børnene ...! sagde Fru Rositta. Og saa tav de alle en Stund og stirrede efter Lig-Johanne. Stemningen var blevet saa underlig mat.
Han gik ind i Garderoben, og han satte sig saa underlig mat og lad ved Døren paa Kufferten, med Hovedet i sine Hænder. Han rejste sig. Nu maatte han til Direktøren for at hæve sin Kontrakt. Han vidste saa godt, han gjorde det ikke, han kom ikke længere end til Restauranten, for at sætte sig dér, under hendes Billede i Glasskabet. Da han aabnede Døren, gik Miss Alida forbi i Halvmørket.
Dagens Ord
Andre Ser