United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var blevet en Aftenproces, at Katinka gned Bai paa Armene med en Mirakelsalve mod Gigt. -Aa, det kan være, sagde Bai. Han vendte sig et Par Gange og sov ind. Katinka hørte Nattoget. Det larmede over Broen og naaede ind med Klapren nu var det sust bort. Katinka gemte Ansigtet i Lagenerne for ikke at vække Bai med sin Hoste. Vinteren kom, og Jul.
Du gør heller ikke no'et for det. Katinka gik. Hun sled sig frem over Markerne mod Vind og Vejr. Hun gik ned til Annekset. Stakaandet hvilte hun sig paa Stævningsstenen udenfor Kirken. Kirkegaarden laa flad og blomsterløs bag den hvide Mur. Kun Buksbomhækkene stod stive om de stive Kors med deres Navne. Hun gik atter hjem over Engene. Middagstoget kom larmende over Broen og snoede sig bort.
Som vi nu nærmede os Frederikshavn, det var bleven Aften, saa vilde jeg haft Kaptajnen paa Broen, det saa' dog alletider korrektest ud. Han og Mary laa i Køjen med Klæderne paa, de snuede begge to, det vil sige, jeg tror nok, Pigebarnet sov Rævesøvn. »Nu er vi inde,« sagde jeg og rumsterede. »Go ahead!« rasede Kaptajnen.
Han gik ved to Stokke, halvbaaren af William kom han saaledes ned til Badehuset. I Badekamret vilde han være alene, og Sønnen maatte kun følge ham til Broen.
Idet Vognen rumlede over Broen ind i Borggaarden, viste Nils's Ansigt sig bag et af Taarnvinduerne i Stueetagen, men forsvandt straks igen. Jørgen Tjener kom ud og tog imod. Er Husbond hjemme? Jørgen, der havde skarp Ordre til altid at nægte Nils hjemme, saa idiotisk ud og sagde: Nu kommer Fruen ... Hjælp mig ned! Tjeneren hjalp; og Joachim stagede sig op ad Trappen.
Fru Mona stod paa Broen og ledede Slaget: Paa dem! Paa dem! skreg hun Hektor! Herkules! Sonja! Chasseur! Hæi, hopla, løs paa Uldahlerne, mine Dyr! Kan I se den store, fede derhenne! Det er Palle ! Løs paa ham! Riv ham, flaa ham, bid ham! Det er ham, der holder os allesammen indespærrede! ... Det var Ret, Hektor! Det var Ret! Ha a, ha, ha! Det var godt!
Da jeg boede i Hotel »Bellevue«, var jeg lige ved Floden. Fra om Aftenen af fortalte Portieren havde der staaet Folk paa Broen, som hele Natten igjennem havde moret sig med at iagttage Vandets Stigen, og den var nu helt sort af Menneskemængden.
Jeg følte mig usigelig flov og kastede et ærgerligt Blik paa den gamle Hertz, der udbrød i et beroliget »Gudskelov« og ilede i Forveien ned paa Broen, som om der ingen Tid var at spilde, som om det var ham, der skulde til Dresden.
Brændingen skvulper monotont imod Stenene paa Stranden; Fartøiet sætter af; Klokken slaaer Tolv i Byen; Soldaten paa Broen sender et langtrukkent: "Skildvagt, giv Agt!" ud efter as; Aarerne slaae deres eensformige Takt i Vandet, og snart ere vi ombord i Korvetten.
Hendes Øjne fulgte Skrænterne og Broen og det tyste Vand. -Ja, sagde Karl, og Cigarens Ringe løstes op. -Ikke kønnere? -Nej, sagde han. En Svane skød lydløst frem fra det mørke Vand. -Det har jeg ogsaa altid tænkt, sagde Ida. De stod endnu et Øjeblik. -Men det bli'r sent, sagde Ida, med en helt anden Stemme og de vendte sig for at gaa. -Naa, Godaften, Gamle!
Dagens Ord