United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hektor og Ajax, vil I holde Mund! truede Baronen. Og Dyrene luskede med Halen mellem Benene ind i deres Villaer. Der staar din Moder oppe! sagde Baronessen og pegede frem mod Indgangsdøren i Taarnet Men hvem er det lille, underlige Væsen, der staar bag ved hende? Det er jo den døvstumme!
Hektor havde hugget sine Kæber om Svanens Hals. Og nu kastede alle fire Hunde sig som rasende over Fuglen, rev og sled i den, og bed den til Døde; medens den øvrige Svaneflok skrigende flygtede og baskede Vandet til Skum med deres stækkede Vinger ... Da Hofjægermesteren kom hjem, laa Mona angergiven i sin Seng. Og han tilgav hende som sædvanlig under en stor Forsoningsfest.
Og rundt om hende halsede, tumlede og rasede hele Hunde-Meuten, væltede hinanden, bed, sloges og glammede løs ... Hektor, Freja, Herkules, Sonja, Chasseur ... og strøg saa i Firspring efter Slæden frem over de tavse Veje. Det var som selve Kong Valdemars vilde Jagt, der lagde al Vejfred øde! Og hæderlige Nattevandrere veg forfærdet i Grøften, naar Synet nærmede sig.
Tine laa ned paa Knae med Hovedet mod Fruens Brev. Hun maerkede noget varmt mod sine Haender: det var Ajax og Hektor, som havde lagt sig paa Taeppet. De slikkede hendes Haand. Det var Hans Hojaervaerdighed Biskoppens Vogn, som kom frem for Skolen. Han vilde blot se til gamle Bolling.
Fru Mona stod paa Broen og ledede Slaget: Paa dem! Paa dem! skreg hun Hektor! Herkules! Sonja! Chasseur! Hæi, hopla, løs paa Uldahlerne, mine Dyr! Kan I se den store, fede derhenne! Det er Palle ! Løs paa ham! Riv ham, flaa ham, bid ham! Det er ham, der holder os allesammen indespærrede! ... Det var Ret, Hektor! Det var Ret! Ha a, ha, ha! Det var godt!
En Ko slog sin Tunge ud for at slikke Tines Haand. Det var Fanny, den Blissede, Herlufs gamle Ko. Og overvaeldet, afmaegtig, her mellem Dyrene, der var angste som hun og som hun kendte, graed Tine fortvivlet, mens den Blissede blev ved at slikke hendes Haender. Hun gik ud, mens Koerne fulgte hende med deres store Blik. I Rummet ved Loen horte hun Hektor og Ajax tude sagte.
Ajax og Hektor sprang op ad hende under sagte Goen og lob saa iforvejen ind ad den aabne Gangdor. Inde i Dagligstuen satte Tine sig paa den tomme Forhojning. Hun syntes aldrig, hun havde vaeret saa bedrovet saa beklemt og bedrovet som nu, mens hun stirrede ud i den ode Gaard.
-Og Lamperne? hviskede En. -Har dem, blev der hvisket tilbage. De listede alle, langs Huset, ganske stille, til de pludselig løb ned over Plænen som en Vind, for Hundene begyndte at gø. -Det er Hektor, hviskede Frøken Adlerberg og greb Feddersen om Armen. -Hys. De naaede Træerne. Frøken Rosenfeld gik langsomt bagved alle de andre. Nede under Bøgene brændte der fem Lamper.
Pludselig satte Ajax og Hektor ud af Krattet og halsede op mod Tines bomuldsbestrompede Laegge: -Skovrideren, skreg hun og satte bums ned paa Jorden paa Hug Fru Berg maatte le ud med Ryggen til et Trae, for hun kunde komme hen og faa Del i Aftensmaden, som Tine havde bredt ud paa en Serviet.
Dagens Ord