United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var, som om den Doende maerkede sine Hunde og vilde dreje det saarede Hoved: han smilede halvt. Tine rorte sig ikke. En Time sad hun. Hun ventede, han skulde naevne hendes Navn blot i en Forbandelse, der aabenbarede hendes Skaendsel. Men han huskede hende ikke mer. Saa stod hun op. Bliv her, sagde hun til Konen. Jeg vil hente Hjaelp. Og hun gik alene. Hundene blev ved hans Seng.
Og han ruskede i ham. Men det var, som om den lille Kapellan ikke maerkede det. Med sit Dvaergeansigt, der saa ud som forvaaget, helt op til Fangels, sagde han kun: -Men hvad vil da Gud med sit Danmark? Og gamle Fangel folte selv sine Ojne svide, da han efter at have besorget Kapellanen kom i sin Vogn. Bispen var endnu alene.
Tine laa ned paa Knae med Hovedet mod Fruens Brev. Hun maerkede noget varmt mod sine Haender: det var Ajax og Hektor, som havde lagt sig paa Taeppet. De slikkede hendes Haand. Det var Hans Hojaervaerdighed Biskoppens Vogn, som kom frem for Skolen. Han vilde blot se til gamle Bolling.
Og hun smilede under en ubeskrivelig Glaede: hun skulde troste ham, pleje og troste ham. Hun lob staerkere, saa hurtig hun kunde, hjem over Marken. Hun maerkede ikke, der var ganske stille i Gaarden, skont den var fuld af Soldater, og ikke, at Huset, hvor alle Officerer var inde, var dodt og uden Stoj.
Hertugen den Tyverad vaskede sig i et Fad, aad en Ret forgiftet Mad, braendte saa sin Slobrok. Tralala, lalala, tralala. Sangen var holdt op, uden at nogen maerkede det knap nok de, der sang. Og i den pludselig stille Stue horte man Englaenderens Stemme, der sagde: -Ja, den Kanonade skjuler jo Himlens Sol. Tine og Sofie redte paa Sofaerne og de begyndte at bryde op.
Dagens Ord