United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa gik Tine ned og ind. Lysene braendte bag Ruderne endnu; Traekken stod ind gennem alle Dore. Foran de forladte og uredte Senge stod et Par flakkende Praase. Ude i Kokkenet havde Sofie sat sig paa Blokken, hvor hun nikkede; og i Borgestuen laa Maren paa Slagbaenken, oppustet, sovende, saa lang hun var, ved Siden af sit Lys. Tine havde ingen Ro og kunde ikke sove.
Det var Lieutenanten fra Gangen, som iaften fandt det formaalstjenligt ogsaa at gaa "Runde". Men han "bojede af", da han saa Tines Ansigt saa blegt og stivt, ved Lygten. Tine gik gennem Bryggerset. Midt paa Gulvet braendte et flakkende Lys, som Maren nu igen var lobet fra. Inde i Kammeret klaedte Tine sig langsomt af.
Lampen braendte roligt paa det tomme Bord, og Dorene til de andre Stuer, der stod aabne, laa som tre stille og morke Gab ind mod det forladte Rum. -Sybordet har hun med sig, sagde Sofie. -Ja, sukkede Tine. Pladsen paa Forhojningen var tom. -Og saa Billederne, sagde Sofie og pegede. Rundt om Spejlet gloede de lyse Pletter paa Tapetet frem. Maerker af Portraetterne, der var tagne ned.
Halvmorkt var Traeet blevet og Stuen; der braendte kun seks-otte flakkende Lys endnu. Berg loftede Herluf op og han pustede: Pyh nu er Julen ude.... -Pyh nu er Julen ude, pustede han, saa stolt, som satte han almaegtigst Julen paa Doren for hvert Lys, han slukkede, mens de andre saa opmaerksomt efter Lys paa Lys. -Det sidste , raabte Fru Berg. Det sidste.
Hun gik ind i Kokkenet, hvor Taellelyset braendte med en osende Tane mellem Resterne fra Tebordet. I Borgestuen sad Folkene stille med Lars for Bordenden. -Jeg skal hilse, sagde Tine med halv Rost, og der blev stille igen. Kun Maren, der sad med Forklaedet over Hovedet som en rokkende Byldt, hylede op henne fra Ovnen med nogle langelige Hyl.
Skovrideren og Fru Berg og Tine sad og snakkede, mens de sidste Lys braendte ned; om Julegilderne og Nytaarskalasserne; nu blev det rent galt, nu efter Nytaar. Nu stod Korehestene da ikke stille en Dag i Stalden. Fru Berg begyndte saa at nynne paa en Psalme, og de sang den halvhojt, hun og Tine, Psalmen om "de tre Konger", mens de saa paa Traeet.
De saa gennem Regn og Nat kun en eneste Stribe af Rodt som Randen af et Hav, mens bag det, paa Hojderne, Huse braendte i Grunden med dunkel Flamme, som vilde den rode Ild rinde ned over Bakkernes Kamme.
Doren til Majorens Stue gik op, og Hojaervaerdigheden vilde styrte sig over de to Herrer af Staben. Men de gik ham forbi med en Hilsen, der brat bred hans Ordstrom af, og de vendte tilbage til deres Heste. De folte ikke mer Dyrene under sig og ikke deres egne Lemmer, og deres Ojne braendte som hos en Lods, der strider med Morket. Kaptajnen vendte tilbage, men ingen turde sporge.
-Nae, nae det husker De ikke det var for Deres Tid det var jo Aaret for Forstraadinden dode Tine var ikke storre end saa det var det Aar, den nye Krolaenge braendte, du husker, Tine du havde de hvide Duer, de to hvide Duer, som floj i Ilden de spiste af Haanden, da du ikke var storre end saa ....
Dagens Ord