United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !


Korrespondenten skrev om Vogne med "praegtigt Kod" og en Maengde Brod og Skaale fulde af Gryn, og om de "troende" Soldaters Mod. Saa gik han over til at tale om "Stillingen", og Hojaervaerdigheden laeste uvilkaarlig med hojere Rost, dvaelende og endnu bredere som en Digter, der, kaelende, oplaeser sit eget Vaerk;

-Ja, sagde Hojaervaerdigheden, det er ikke Regeringen, hvem der her fattes Energi; det er ikke i Kobenhavn, man mangler Mod . Men, tilfojede Hojaervaerdigheden skarpt, det er sandt: Regeringen har regnet med en anden Haer.... Tine horte Gangdoren slaa op og i, og Sofie lob gennem Gangen og raabte: -De kommer, de kommer! Hvem ? skreg Tine fra Trappen.

Provsten og flere Praester gik ind i Salen, hvis Dor blev staaende aaben, saa det hvide Ansigt paa sin Pude laa som stirrede det opmaerksomt frem gennem begge Stuer. Hans Hojaervaerdighed mumlede et Skriftsted, og Praesterne havde foldet Haenderne. Saa vendte Hojaervaerdigheden sig, og henne ved Vinduerne talte han, omgiven af Embedsbrodrene, om Haerens Bevaegelser og Konferencen i London.

-Ja, vil Hojaervaerdigheden laese, bad de alle, mens de satte sig rundt om Bordet, og Provsten fik aabnet Bladet for den tredje; Depecherne var kun de kendte, men der var en Korrespondance fra Dannevirke i "Bladet" den kunde han laese; -Ja, laes, laes, raabte de alle.

Her stansede Toget helt saadan parlamenterede Englaenderne med den Enarmede og en lang Stonnen lod fra Vogn til Vogn ved det pludselige Ryk; mens Hojaervaerdigheden sagde, idet han loftede sin store Haand: -Ja de Tapre har givet deres Blod for Faedrelandet.

Baronen kom fra Sonderborg. Han var i Ekstase, i ren Ekstase over sine Englaendere. -De lob frem. Deres Hojaervaerdighed, foran Skanserne, midt i Kugleregnen de ligefrem soger Doden, sagde han. Baronen var helt ude af sig selv. Men Hojaervaerdigheden interesserede sig mindre for Englaenderne. Han talte kun om Sonderborg, om Bombardementet.

Doren til Majorens Stue gik op, og Hojaervaerdigheden vilde styrte sig over de to Herrer af Staben. Men de gik ham forbi med en Hilsen, der brat bred hans Ordstrom af, og de vendte tilbage til deres Heste. De folte ikke mer Dyrene under sig og ikke deres egne Lemmer, og deres Ojne braendte som hos en Lods, der strider med Morket. Kaptajnen vendte tilbage, men ingen turde sporge.

Hun horte de skrattende Englaendere bag sig. Og hun fo'er sammen med et Gys, da de strog hende forbi. De lob omkring og de stansede Vognene for at trykke de Saaredes Haender og de kiggede de sagte Stonnende ind i Ansigtet og blev ved at sige: -De tapre Folk, de tapre Gutter. Som langt borte saa Tine paa Skovriderhavens Hoj Hojaervaerdigheden ved Siden af Baronen.

Doren til Kokkenet stod aaben; ved Bordet arbejdede Tine, Sofie og Maren i samme Raekke de vaskede de skidne Tallerkener i et Par Baljer og slog Affaldet ud. Hojaervaerdigheden talte til Tine og spurgte til Bolling. Hun loftede kun sit Ansigt og saa paa ham som forstod hun ikke, med et Blik som En, der gaar i en hemmelig Vildelse. Hans Hojaervaerdighed vendte sig og gik ud til sin Vogn.