United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baronen kom fra Sonderborg. Han var i Ekstase, i ren Ekstase over sine Englaendere. -De lob frem. Deres Hojaervaerdighed, foran Skanserne, midt i Kugleregnen de ligefrem soger Doden, sagde han. Baronen var helt ude af sig selv. Men Hojaervaerdigheden interesserede sig mindre for Englaenderne. Han talte kun om Sonderborg, om Bombardementet.
Hun troede, hendes Øjne vilde kunne finde ham i Mørket endnu hendes Mand. Skibet stødte saa tungt op mod Sønderborg Slot. De saa' ikke Mand og Fader mer. Berg faldt ved Dybbøl i Skanserne. Det var Fru Berg, som om det kun var noget, hun havde vidst og ventet, og som om det slet ikke gav nogen Forandring uden Immortelkransen, hun bandt om hans Billede over Sofaen.
Vejene laa som morke Sumpe og de afbraendte Huses svaertede Mure gabede op imod dem. Bag Skoven stod Ronhaves Brandsojle op som et Sorgebaal, der naaede Himlen. Signalerne begyndte at lyde og de klang magtlose mod Kanonernes Brag. Skanserne kastede Rogen tyk ind over Landet, som vilde de indhylle det i Nat.
Han talte om Livet ved Dybbøl. Det var jo kun den langsomme »Skiveskydning« om Liv og Lemmer, sagde han. Han fortalte om Skanserne, hvor de rodede og levede, skidne som Dyr og saa lystige hver Gang, Loddet igen var slaaet dem forbi, og de havde et Døgn, hele fire og tyve Timer, hvor de vidste, de skulde ikke »rykke ud«.... Herluf sad og stirrede paa Faderens Portræt og hørte næsten kun halvt.
Hun begyndte at rede op inde paa Skabsofaen under Kongerne i Stuen sad kun den enarmede Baron med Korrespondenten. Baronen underholdt ham om sine Englaendere. Den Enarmedes Englaendere var to skindklaedte og gravitetiske Gentlemen, som var paa Als for at "se paa Krigen", og som Baronen foer om med ved Dag og ved Nat, paa Oen og i Skanserne, med Tungen ud af Halsen ivrig som en Foreviser.
Tine stod stille op og hun begyndte at tale som en, der fryser frygtsomt om Naetterne, om Skanserne der ude, om de Faldne. Han svarede kort, i en Tone uden Liv. Det var som hvert Svar gjorde Tine blegere og det naeste Sporgsmaal endnu mere tonlost. Hun taenkte kun paa et: at faa Bordet bort, om bag sin Seng.
Fra Majorens Stuer horte de Hojaervaerdighedens Stemme hoj og ophidset. Han havde hort, fra Hovedkvarteret hort, at Skanserne, at Stillingen skulde rommes. Han vilde ikke tro det, det var ikke muligt og det turde ikke taenkes: Folkets Tro kunde ikke sviges for anden Gang. Provsten blev ved at tale, men Majoren svarede ham ikke.
Og uden Modsigelse, tause, vendte de om, som drev Tine dem foran sig en Hjord uden Vilje. Paa Vejen kom ingen mer frem. Soldater, der vendte hjem fra Skanserne, gik mellem Vognene, bedovede, svaertede og blege. Officerer af Staben red ind paa Marken for dog at komme videre. Paa Skolens Trappe stod en Stabsofficer og en Large. Tine spurgte: -Hvor ligger tredje Regiment? -Tredje?
-Natten vil blive haard, sagde han og pegede i Retning af Skanserne. -Ja, haard, sagde Berg. Kanonernes Bulder sang gennem Nattens Morke, saa det gav dumpe Genlyd i Jorden, og Trappen sitrede under dem, hvor de stod. -Og heller ikke Sovnen er kvaegende, sagde han langsomt. Berg svarede ikke.
Dagens Ord