United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lange Skygger lægger sig over Vejene. Jeg bliver staaende længe og ser efter dem. Der er kun Mørke foran mig. Jeg begynder at gaa. Natten er inde, Smaafuglene sove. Stilheden gør mig bange. Ikke engang mine egne Skridt kan jeg høre mod Mosset. En snigende Angst for at nogen skal volde dig Fortræd ... det gør ondt inden i mig. Min Hund kommer springende ned imod mig.
Imidlertid gik Transporterne ikke særlig hurtigt fremad, thi Sneen laa favnehøjt, Vejene var frygtelige, og vi havde kun tyve Invalider til at hjælpe os. Vi kom over Vistula lige overfor Marienwerder og var naaet saa langt som til Risenberg, da Major Legendre traadte ind i mit Værelse paa Posthuset med et aabent Brev i Haanden. "De skal forlade mig!" sagde han mismodig.
Vejene vare glatte, de plojede Marker, over hvilke jeg red, vare haardt frosne, og Hesten havde ofte Besvaer ved at arbejde sig frem mellem de Knolde, som Jorden havde dannet. Men jo vanskeligere Vejen var, desto gladere var jeg. Ti disse Vanskeligheder vil Fjenden faa at overvinde.
Perronerne er fulde af Damer i Silke og Kniplinger, stive, stramme Lakajer med røde og blaa Knæbenklæder staar i lange Geledder, Ekvipager holder ned over Vejene i Rækker, som ingen Ende faaer. Hver Hest har sit Hovedtøj pyntet med Blomster, selv Fyrbøderen, der kommer og pudser Waggonens Dørgreb, har stukket en Rose i sin Blouse.
"Men Du kan da ikke blive ved at hedde Høg." Først slog han sig med Magt til Taals med den gamle Sætning, han den Gang havde modtaget, at hver maatte gaa sine egne Veje, søge sit Maal, og Storheden var én, Berømmelsen én, kun Vejene var det, som var forskellige. Men han kunde ikke blive staaende ved det iaften.
Et fint Slør af Sprøjtet fra de splintrede Draaber indhyller Vejene. Langt borte fra bæres Duften af en blomstrende Hyld mig i Møde, og Roserne funkler i Hegnet.
Vejene til Kapellet er ganske opblødte, og der er jo ikke et Menneske mere, man kender. Fru von Eichbaum hentede Prædikenerne, og Generalinden sagde: -Tak Du ... ja, man længes efter Petri om Sommeren. Der er ikke den klare Tankegang hos de andre. Fru von Eichbaum nikkede: -Kære, sagde hun: det er Roen, han har arvet fra Faderen.
Regnen vaskede Ides Haar ned over hendes Ansigt, det blege Haar, og Solen tørrede det igen, saa at hun fik et skinnende Pur om Hovedet. Regnen varede længst, Ide gik paa Vejene og saa frem for sig med sine hvidlige Øjne under det klamme Haar, der var blegt som Linned. Ide med Regnhaaret! sagde Jakob for sig selv og saa opmuntrende til hende. Alle Danmarks Fugle kom hjem nu.
I Haven faar den fat i nogle visne Blade og sender dem højt i Vejret. Saa vælter det ned. Fnuggene prikker som Naale mod Ruderne. Det ses, som var Skyerne føget ned over Jorden og vilde suge den til sig. I Gaarden falder Sneen stille. Det lysner ind i Stuen, nu Brostenene er hvide. Over Vejene tier Fodslagene. Hele Dagen bliver det ved.
Det er en Fryd at staa paa disse Skanser, hvoraf hver er en stejl Faestning, fra hvis Ildsvaelg Dod og Fordaervelse ville spredes i Fjendens Raekker, at se derfra ud over Terraenet og at taenke sig vor Ild bestryge Vejene, ad hvilke Fjenden rykker frem. Lad ham kun komme. Modtagelsen vil blive varm".... Sten havde lagt sin Naeve over i Forpagterens fra Vollerup, som trykkede den uden at vide det.
Dagens Ord