United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Brigader Gerard af Husarerne," sagde han med en Mine som en Korporal overfor en Rekrut. Jeg gjorde Honnør. "Major Charpentier af Hest-Grenadererne!" Min Kammerat slog Hælene sammen. "Kejseren har en Sendelse for Dem." Uden yderligere Forklaring aabnede han Døren og meldte os.
Men den bedste Gjenbo var dog vist Pladskommandanten, der boede oven over Nørre-Port, Major Kathala, hvis elskværdige Familie min Broder og jeg i en lang Række Aar vedligeholdt Forbindelse med. Jeg var vel 6 eller 7 Aar gammel, da vi flyttede hen til Hjørnet af Teglgaardstræde og Volden.
Talleyrand stod ved Siden af ham, eller maaske skal jeg kalde ham Hertugen af Benevento, men jeg foretrækker nu en Gang de gamle Navne. Han læste mit Brev, som Joseph Bonaparte havde rakt ham, og derefter saa han paa mig med et besynderligt Udtryk i sine pudsige smaa Øjne. "Var De det eneste Sendebud?" spurgte han. "Nej, der var et til!" svarede jeg. "Major Charpentier af Hest-Grenadererne."
Jeg gjorde derved Bekjendtskab med Billedhugger Quarnström og med den fortræffelige Portrætmaler, Oberstlieutenant Södermark, og jeg erhvervede mig en "Farbror" i den gamle Major Gers; det var en hyggelig Fortsættelse af Studenterfesten. Men jeg havde ogsaa et andet Besøg at gjøre i Stockholm.
Derefter gik Dokumentet videre gennem den tavse Forsamling. Major Dyson var den sidste. »Det koster vel nok mit Hoved«, sukkede han, »men vi maa jo, vi maa jo « Obersten tog Dokumentet og rullede det sammen i en tynd Rulle. Saa greb han sin Stok.
De nævnte Astilbeformer ynde alle rig Næring og meget Vand i Forsommeren og trives bedst paa fugtig Jord og i let Skygge. Formeres ved Deling. Da Løvet er smukt hele Sommeren, egner de sig udmærket til Gruppe, men kommer bedst til deres Ret ved Bredden af en Dam. Astrantia major, Stjerneskærm, m O,4-O,7. Graalige Stjerneblomster i Juli og August. Trives overalt, helst i Skygge.
Obersten gik ud i Forstuen. Der stod alle Officererne fra den skumle Baggaardsbygning. Resolut førte han dem ind i sit eget Værelse og lukkede Døren i Laas. »Naa, mine Herrer, lad mig saa høre!« Dyb Tavshed. Alle saa ned. Endelig tog den gamle Major Ordet: »Ja, Oberst ... da De var gaaet, blev vi andre tilbage og talte videre om Sagen. Vi hm vi er enige om, det var galt! Det er forhastet ...«
I forstaar, at jeg endnu ikke var bleven Brigadechef, men jeg var den yngste Oberst i hele Hæren, og jeg omfattede mit Regiment med en Interesse, som var det min egen Familie. Jeg var bedrøvet over, at det skulde undvære mig. Ganske sandt, Villaret, den ældste Major, var en udmærket Soldat, men selv mellem de bedste er der forskellige Grader paa Dygtighed.
Kaptajn, sagde Lovenhjelm og holdt et Ojeblik op at spille. Den gamle Major, der talte inderlig holstensk, sad i Sofaen og beklagede sig for Berg: hans to Dotre vilde nu ogsaa herover til Ambulancen. -Ok hvat skal Fruentimmer hier?
Jeg besvarede Spørgsmaalet benægtende og skulde netop tilføje, at det var ikke, fordi jeg ikke havde fortjent den, da han afbrød mig paa sin sædvanlige korte Maade. "Og De, Major?" "Nej, Sire!" "Saa skal De begge faa Lejlighed hertil !" Han førte os begge hen til det store Kort. Med Spidsen af Berthiers Kaarde pegede han paa Rheims.
Dagens Ord