United States or British Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og da Parret senere efter Etatsraadens og hans Kones Død flyttede til Havslundegaard, levede det ogsaa her i de første Aar nogenlunde fordrageligt.

Og da Selskabsdamen var gaaet, spurgte hun og saá paa Moderen: -Har Du talt med Hvide? -Næsten ikke, Grandmama. Jeg har jo været ude. -Ja, jeg ikke heller, sagde Hendes Naade og flyttede sine Hænder uroligt paa Bordet, til hun, lidt efter, sagde: -Og saa har vi tilmed Middag idag. -Er det ikke godt? sagde Moderen: Det adspreder altid Grandpapa.

Og han og vore Fædre døde, og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem. Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten, indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.

Kulingen øger paa sig, og Vesterhimlen truer med mere ondt. Det er trist nok, for Fangsten begynder netop nu at blive god paa det nye Sted, vi var flyttede hen. Folkene bliver enige om, at de snart maa slutte af for den voldsomme og Strøm, og trætte og forpustede af Roturen rækker de med Møje Kutteren. Sidste Dræt siger Skipperen op ad Dagen. Jollen slynges vildt langs Baadsiden.

-Ja hun er en klog Kone, sagde Berg. Hun har faaet udrettet noget i de Par Aar. -Ja Pokkers, sagde Lange, det er jo ikke mér, siden de flyttede fra Randers.... Det var, som kom de ind i en Dansesals svirrende Tummel af Stemmer og Lyd nede ved Koncertsalen.

Admiralen havde hilst paa Kandidaten omtrent som paa en Skibskok; og Fru Schleppegrell flyttede over til Generalinden, der plejede at komme, naar hun havde hørt den første Vogn, og som maaske havde haabet, at det var Aline.

Men hendes Sønner skævede sky til hinanden og flyttede nervøs paa Fødderne. Og endelig brast det ud af Hans, den ældste: Du kan jo li'saagodt sige det straks, Mor ...

Men pludselig syntes han selv, det var for latterligt at være bange, han vidste jo dog saa godt, at han kunde, og det var dumt at krybe i Skjul. "Det er dér i Skoven," sagde han saa Og flyttede en Pakkasse frem foran Lamperækken. "Du véd, hvor Aladdin vaagner."

Hun blev staaende foran Spejlet og smilte: -Aa, saa tæt Haar, han havde, det Puds, og saa lignede han Jørgensen grangivelig i Øjnene. Ida blev ved at smile, hun tænkte altid saa mange glade Ting, naar hun tænkte paa Teglværket og Olivia Jørgensen. Hun begyndte at vande Blomsterne og flyttede dem fra Gulvet op i Karmen. Moderens Myrthe var saa tung, den havde snart en Stamme som et Træ.

Han flyttede med sit Glas over i Sofaen og de pegede paa Vinduerne, hvem der havde boet, og paa Vejene, hvor de førte hen, og paa Menneskene der var den og der var den. -Der er De, Ida, sagde Karl og blev ved at holde paa Billedet. -Ja. -Og dér staar Forvalteren, sagde Karl. -Ja, han er død. Ida sad og saá paa Forvalteren, med sit Hoved ved Siden af Karls.