United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den var altid stridig, vilde saa ikke op, saa ikke i. Det kostede dem at komme fra hinanden. Franz troede og troede ikke, og han ventede ikke og haabede ingenting. Men han maatte være hende nær. Naar hun bare sad der, ved hans Bord, den hele Dag og legede saadan, spillende med sine Hænder, langs Balustraden, som hun plejede, mens hun nynnede ganske sagte. Blot hun vilde det.

"Der var en Tid," sagde han, "da jeg plejede at være lidt usikker med Hensyn til mine Evner, men siden da har jeg lært mig selv at tro, at naar en Mand bliver enig med sig selv og fatter en Beslutning, saa er der intet i Verden, som han ikke kan gøre. Jo, jeg tror, jeg kan spille den Rolle. De behøver ikke at være bange i den Henseende."

Fru Carruthers var til Tider Uvenner med alle Naboerne, saa naar undtages nogle formelle Visitter i de venskabelige Mellemrum, saá vi ikke meget til dem. Der var flere gamle Verdensdamer, som plejede at komme og besøge os, men jeg kunde ikke lide nogen af dem, og jeg har ingen unge Veninder.

Han plejede at gaa gennem Strædet som den, der skal igennem og passer sit. Naar han da var ud for Stakittet, saa han som uforvarende derind, og undertiden fik han et Glimt at se af Susanna. Hun plejede at gaa ude i de tilgroede Gange ved Middags- og Aftenstid. Haven var fuld af Ukrudt, høje Skarntyder og vildtvoksende Peberrod; de ældgamle Abildtræer hældede Stammerne tilhøjre og venstre.

-Tak, sagde Ida og nikkede igen, mens hun bøjede sig lidt hen til hende og slog med Haanden ind mod Qvams Rose: idag har jeg. Ellers plejede hun at købe en Blomst, for de duftede saa frisk, nu saa tidlig om Morgenen, naar Gartneren lige havde bragt dem. -Naa ja ja, svarede Blomstermadammen. Det er ellers et svært heldigt Vejr.

Havde jeg fornærmet hende, eller plejer Kvinder at bære sig ad paa den Maade? Jeg havde læst i Romaner, at naar de mente, de havde været lidt for ødsle med deres Gunst, medens en Mand var i Forlegenhed, saa plejede de at blive kølige imod ham, naar der ikke mere var noget i Vejen.

Hun kom i Tanker om det, hun "havde" til Skovrideren: -Idag kommer han jo hjem, sagde hun, idag kommer han jo hjem.... Det var det , Tine var kommen for. Madam Bolling plejede at lave lidt Extra de Dage, Skovrideren kom hjem nede i Skovridergaarden fik man jo aldrig Tid, saa stor Indkvartering der var. Moderen fik hentet en Skaal. Det er saa lidt, sagde hun.

Naar det var Magsvejr, og Baadene gik ud paa Fiskeri, stod han nede ved Stranden og ønskede, at han kunde komme med. Men der var aldrig nogen, der havde tilbudt ham Plads i Baaden, og han havde ikke selv Mod til at spørge. De vilde naturligvis bare le ad ham, som de plejede.

Hun tog øjeblikkelig til Egesborg og blev hos ham og plejede ham saa omhyggeligt, at da han omsider var vandret heden, kunde hun fremlægge et Papir med hans Underskrift paa, at han havde godskrevet hende og Frantz de 75,000 Kroner, han havde haft indestaaende paa anden Prioritet i deres Ejendom ... Etatsraadinden overlevede kun sin Mand et halvt Aar.

Da de kom ud i Rendistriktet, spredte Jægerne sig ud over Jagtmarken, og det varede ikke længe, før de to Kvinder blev borte for dem. Pigerne søgte nu tilbage til Fjældhulen, hvor Rensjægerne plejede at sove; men Mændene blev borte, og til sidst havde de intet at spise.