United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !
I dette Øieblik vilde hun maaske endogsaa have glemt at sende mig foran, hvis vi skulde klatre op ad Bjerget; hun syntes virkelig ikke at have Tanke for andet end sit ypperlige Lune, og maaske for mit med og en Smule for hele Naturens, der duftede og kvidrede os imøde fra Bjergskoven, som vi nu traadte ind i.
Der var tilfældigvis Sjælemesse, Rummet var blændet med sort Flor, det lille Alter, der var helt fuldt af Porcelænsbilleder og smaa Kors af Glasperler, var oplyst baade med Lys og Lamper. Præsten laa i en lang, hvid Kaabe paa Trinnet og bad, og de to Kordrenge ringede med Klokker. Saa rejste Præsten sig og svingede Røgelsekarret, saa det duftede i hele Rummet.
Saaledes laae han en Midsommeraften ganske alene, Vinduet stod aabent, de store Lindetræer udenfor duftede saa stærkt, Solen var nær sin Nedgang. Thjodolf havde vendt sit Ansigt mod det aabne Vindue, han laa og saae ud i den blaae, klare Himmel langt borte kunde han see en lille hvid Sky, og hin Formiddag paa Middelhavet randt ham pludselig igjen i Hu.
De var saa brede med udsvajede Arme, som stod de bare og længtes der efter Godtfolk. -Det er Børnene, sagde Tine. Hjemme paastod Moderen, at Gamle Degn lumsk lumrede med. Men inde i Stuerne duftede der af Røgelse og gamle Rosenblade og Renlighed. Degnemadammen kom frem i Køkkendøren: -Nej, at De kom, sagde hun og nejede. -Vor Herre bevare os, vi kommer her de seksten Gange om Ugen.
Og saa #blev# Sjette Frederik desuden med Følge en lille Tid i Skagen hos Kancelliraaden og hjalp ham at tømme nogle Ankere fortræffelig Vin af den strandede. Den duftede og smagte eksotisk og blev serveret af en Neger. Jo, Kancelliraaden viste rigtignok, at ogsaa #han# havde Levemaade.
De svedte og de duftede over al den Kundskab. Gamle Degn røg Pibe til med stærk Tobak, og svedte med. Han svedte altid, og altid holdt han Kakkelovnen gloende. Naar Moderen kom ind i Degnegangen, løftede hun paa Skoleklinken: -Godaften Degn, sagde hun: -De har det lunt. -Goddag, Goddag, svarede Degnen. Men Børnene fløj op paa de røde og sorte Hoser.
Men i næste Nu laa hun paa Manegens Bark med Hjernen knust mod en af Portens Stolper. Blind og sanseløs af det vilde Løb, af Slagene og Skrigene var Castor snublet over Fru Monas Hat og havde slynget hende af Sadelen og ind mod Stolpens Kant. Saaledes befriede Døden Mona Lisa, Kvinden med de stærke Sanser og det fredløse Hjerte ... Solen skinnede, Fuglene sang, og Blomsterne duftede ...
-Gud fri os for Stank det var Amalie, der var gaaet videre og havde aabnet Døren til Balsalen, hvor Frøken Frederikke og Frøken Sofie draperede de Sækkelærreds; selv Frøken Frederikke kunde ikke paastaa, at de just duftede : Naa saa vi skal forgives, skingrede Frøken Amalie og pustede. Der blev et Spektakel, hvor Frederikke hylede af fuld Hals, og alle seks kom til og skændtes.
Det var køligt endnu, en munter Sommervind; Kløveren og det fugtige Græs duftede. -Hvor det er frisk, sagde Katinka. -Ja, en dejlig Morgen, sagde Huus. -Dejlig Luft, der vifter. Bai slog lidt til Hestene. De rullede ud paa Chausséen forbi Kiærs Jorder. Røgterhuset stod paa sine Hjul midt imellem Kvæget.
Hun kom forbi Sofie, der sad paa Huggeblokken og graed, sagte, uden Ord, og hun gik ind i sit Kammer, hvor det duftede af de gronne Bukkar og hvor de blaa Anemoner stod friskplukkede i Karmen. Hun tog Stjernedugen frem, som hun havde gemt til Side, og hun lagde den paa det lille Bord.
Dagens Ord