United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !
En gammel Renselsesgud Phoibos c: den rene, og en Lægegud Paian smelter sammen med Apollon, der baade arver deres Navne og Funktioner. Han gør Kvæget frugtbart og værner Afgrøden mod Markmus, Græshopper og Planterust. Han bliver i det hele Lysets og Livets Gud; en eller anden Solguddom synes at være gaaet op i Apollon, der sluttelig ender med først og fremmest selv at opfattes som Solgud.
Zeus morer sig og sender dem ud for i Fællesskab at lede efter det tabte Kvæg; det findes, og der indgaas et Forlig, hvorved Hermes beholder Kvæget, men overlader Apollon sin Lyre. Hestia. =Det almindelige Grundlag.= Arnen er Centret i den primitive Menneskebolig. Der tilberedes Maden, derfra faar man Lys og Varme, om den samles familiens Medlemmer efter endt Arbejde for at samtale og hvile.
Det var køligt endnu, en munter Sommervind; Kløveren og det fugtige Græs duftede. -Hvor det er frisk, sagde Katinka. -Ja, en dejlig Morgen, sagde Huus. -Dejlig Luft, der vifter. Bai slog lidt til Hestene. De rullede ud paa Chausséen forbi Kiærs Jorder. Røgterhuset stod paa sine Hjul midt imellem Kvæget.
Ude i Køkkenet hørte man Tine rumstere med Druerne og Folkenes Stemmer, der skulde ind og dømme om Høsten. Tine kom ind i Dagligstuen og meldte, hvor mange Klaser der var. -Det var jo mange, sagde Moderen. -Ja, ti mere end i Fjor, sagde Tine. -Ja, saa I Gaarden var der ganske mørkt. Jens Røgter havde Lygte tændt, da han gik ind til Kvæget. Køerne brølede langt, idet han aabnede Døren.
De sad stille og saa' ud paa de hvide Træer. Det var, som om Aftenens biede Tavshed over Sletten svøbte sig om alle Ting. Oppe i Byen hørte man en Port blive slaaet i. Kvæget kaldte hen over Markerne. Katinka talte om sit Hjem. Om Veninderne og Brødrene og den gamle Gaard, der var fuld af Duer. -Og siden i den nye Lejlighed med Mo'er da Fa'er var død.... -Ja, det var en lykkelig Tid....
Omvendt fortælles i et gammelt fransk Digt om en Fe, der har taget en Ridder til sig og kun giver ham Lov til at vende tilbage til Jorden, hvis han lover intet at spise der. Ellers kan han ikke komme tilbage til hende. Naar en estisk Bonde paa en bestemt Dag slap Kvæget ud paa Marken, svang han for hver Ko, 2 Kopeker 3 Gange om sit Hoved; disse Penge fik Røgteren, der gik med Dyrene. Dionysos.
Og Konferensraaden sagde igen, med den samme Stemme: -Det var det Aar, da min salig Kone døde. Madam Madsen nikkede: hun huskede det. Lynene blev klarere og fler: i deres Lys saá de Kvæget ude over Markerne og Husene i Bræstrup. Alle tav med Undtagelse af Frøken Adlerberg, der hviskede til Hr.
Nede i Vandet gror der en lysgrøn Plante med fint, takket Løv, som bøjer sig i den flygtende Rullen af Bølgerne og dækker Bunden med et Tæppe, der er friskt som Vandet selv, zart som unge Bukkarskud, gjennemsyret af Foraar, saa man faaer Lyst til at bære sig ad som Kvæget, der dukker hele Hovedet ned i Floden, for at svælge i disse grønne Planter.
Dagens Ord