United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nedkastningen i Vandet af Adonisdukken og Adonishaverne har magisk Hensigt; man vil derved skaffe sig Regn nok til næste Aars Afgrøde. =Nordisk Parallel.= I nordisk Mythologi fortælles om Kong Skjold, at han som lille Barn kom ene paa et fremmed Skib uden Styrmand fra ukendte Egne; han blev Landets Konge og drog senere atter bort paa samme Maade, som han var kommet.

Omvendt fortælles i et gammelt fransk Digt om en Fe, der har taget en Ridder til sig og kun giver ham Lov til at vende tilbage til Jorden, hvis han lover intet at spise der. Ellers kan han ikke komme tilbage til hende. Naar en estisk Bonde paa en bestemt Dag slap Kvæget ud paa Marken, svang han for hver Ko, 2 Kopeker 3 Gange om sit Hoved; disse Penge fik Røgteren, der gik med Dyrene. Dionysos.

"Er det da en Franskmand?" spurgte Duroc. "Ja, der fortælles, at han er kommen hertil fra Frankrig." "Har han rødt Haar?" "Han er saa rød som en Ræv." "Godt, godt! Det er min Mand," raabte min Kammerat, skælvende af Ophidselse. "Det er Forsynet, der har ført mig hertil. Hvem tør paastaa, at der ikke findes en gengældende Retfærdighed i denne Verden! Kom Hr.

Det fortælles om Kaptajnen fra et stort Skib, at da han kom ned i Anna Fabricius' Kahyt, fik han øjeblikkelig Kvalme og maatte op i en Fart paa Dækket for at undgaa Søsyge. Og saa er Anna Fabricius dog saa proper en Baad som nogen. Man maa nemlig indrømme, at #propre# det er Skagboerne af Fiskere at være.

Men selv en Mand, der ikke kendte Kejseren, vilde blive slaaet af hans besynderlige, hypnotiserende Blik, og det fortælles, at Augereau, der var en Mand, som ellers ikke kendte til Frygt, skælvede for Napoleons Blik paa en Tid, hvor Kejseren var en ukendt Soldat. Imidlertid saa han meget venligt paa mig og befalede mig at blive staaende ved Døren.

Og det sagde Søsteren saa til sin Moder. „Hvor mon han nu tænker at drage hen,“ sagde Moderen, „siden han vil have Kødoplag liggende til os?“ Og saa gik hun ud og afskar selv et Hoved; det var oven i Købet det største, hun havde søgt ud. Det fortælles, at Poulineq's Kone havde vendt sig mod en gammel Pebersvend. Ham levede hun hos, naar hendes Mand var paa Fangstrejser.

Der har været Folk, der troede, Livets Gang var et Kredsløb; andre har ment, at det gode laa bag os, og at Fremtiden blev værre og værre. Hertil hører Mythen om Verdensaldrene, der hos den græske Digter Hesiodos fortælles omtr. paa følgende Maade: De første Mennesker paa Jorden levede i nært Samfund med Guderne i disses Have, hvor der var et evigt Foraar.

Fremmede og hjælpeløse Mennesker søgte Tilflugt ved mægtige Menneskers Arne, som allerede Odysseus gør det i Alkinoos's Hus. Der beskærmedes de af Hestia, der som Beskytter af ydmygt bedende staar Zeus nær. Nogen udpræget Personlighed blev Hestia ikke; i Grunden blev hun aldrig løsnet fra sit Element: Arneilden, og derfor fortælles der næsten heller ingen Myther om hende.

Efter Maden og der spises i Reglen saa meget, at der kommer et sandt Mættelses-Velvære over hele Huset klæder Kvinder og Mænd sig halvnøgne og kravler op paa Briksen. Mændene anbringer sig i magelige Stillinger, Kvinderne trækker deres fine Skindbroderier frem fra Dragkisterne, og medens Kvinderne arbejder og Mændene hviler ud til næste Dag, fortælles der for at faa Aftenen til at gaa.

Sagnet kan vel efter vor Maalestok ikke kaldes synderlig smagfuldt; men jeg gengiver det dog, fordi den Hjerne, som oprindelig har skabt det, har været saa typisk eskimoisk. Der fortælles, at Pigssik giftede sig med en Pige, der havde mange Brødre, og at han tog Land, hvor disse boede.