United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og saa gav jeg mig til at synge Salmer, saa højt jeg kunde og alle de Vers, jeg kunde udenad. Saa blev jeg ganske rolig igen, og Fanden havde mistet sin Magt over mig.“ Vi fik det vaade Tøj trukket af os og kravlede op paa Briksen. „Du faar det trist i Dag,“ sagde Vittoralak, „vi har ingen Spæk til Lampen, og det bliver tidligt mørkt.“ „Saa meget desto bedre!

Udenfor stod der en Kvinde, og hun bad dem gaa ind. Inde i Huset var der lutter Kvinder; paa Briksen laa der noget, man havde dækket med Skind, men de kunde ikke blive kloge paa, hvad det var. Husets Beboere var meget alvorlige. Den Kvinde, som havde bedt dem om at komme ind, satte nu et lille Fad for dem og bad dem om at spise; det mindede om Indholdet af en Rypekro.

Saadan skal en Gæst være, siger Grønlænderne. Vi gaar tidligt til Ro, kravler op paa Briksen og lægger os til Rette; Vittoralak, hans Søn, Kone, Datter og jeg. Jeg ligger noget uden at kunne falde i Søvn. De synger, liggende paa Briksen, en Aftensalme; sjældent har jeg overværet Salmesang med større Andagt! Ikamiut, 9. August. Vi kom ikke af Sted i Dag.

Vi krøb ind gennem den lange, opblødte Husgang og kom ind. Paa Briksen sad et Par gamle halvnøgne Mænd og deres Koner. De gloede forbavset paa os, da vi kom ind, og slog maabende Mundene op, da vi frembar vort Ærinde; det varede længe, før de kunde samle sig til et Svar.

Tænk bare paa dem derhjemme, der driver paa Briksen uden at være det mindste trætte!“ Saa brister de i Graad og er ikke saadan at trøste. Og de forbander Jagtlivet og lover sig selv, aldrig at ville tage med mere. Men snart vænner de sig til at ligge ude uden Telt, til at gaa langt og bære meget, og saa glemmes alle Genvordigheder og Løfter med det samme.

Judithe drak Glasset ud paa een Gang. Sejren var vunden. Briksen var fuld af sovende, og Gulvet med; mange tilrejsende havde søgt Ly her for Natten. Judithe, der følte sig oplivet af Toddyen, gav sig til at fortælle Sagn med den Motivering, at havde hendes hensynsløse Mand nu først vækket dem allesammen, saa maatte hun vel efter gammel eskimoisk Skik forsøge at fortælle dem i Søvn.

Judithe's Ansigt klarede op til at stort Smil, og vi havde Tilladelsen med det samme. „Barbara maa da oven i Købet være glad for den Tidkort!“ mente hun. Nu blev Gulvet fejet, og Husets Børn og ældste klædte sig af og lagde sig paa Briksen. Men Musiken der fandtes kun en eneste Harmonika paa Pladsen! Gamle Essaias reddede nu Situationen.

Der blev et Øjeblik stille i Huset; saa sprang Qitsuala hun er nu døbt og bor her ved Handelsstedet op fra Briksen, greb den lille Pige ved Armen og førte hende ud igen. Et Stykke fra Husene knuste hun Katiarajik's Hoved mod en skarp Sten og lod hende blive liggende ude i Sneen ... Dette skete om Vinteren; ud paa Foraaret brød alle op og rejste ned til Vestkysten for at lade sig døbe.“

Alle Tæerne manglede. Oldemoderen rejste sig og greb ind under Briksen, og saa trak hun et Fad frem, fyldt med noget, der var hvidt som Sne. „Spis af det!“ sagde den gamle; og Bedstemor spiste, rystende af Skræk; hun krøb helt ind til sin Oldemoder, der saa venligere ud end de andre. „Skynd dig nu!

Vi ligger halvnøgne oppe paa Briksen og hører paa den ene, som taler. En Gang imellem rejser den gamle stakaandede Alina sig op, gnider sine røde, rindende Øjne med Haanden og bøjer sig hen over mig og stopper noget Tagdryp med en Tørv eller en gammel Klud. Saa sætter hun sig ned paa Briksen igen paa Hug, bøjet forover med Hovedet mellem Benene og falder i Søvn.