United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Du kender jo Fru Canth, sagde Berg og slog Tartaresaucen over Kødet. Man kommer aldrig derfra. Ovre ved Pousse-Café'en blev der slaaet paa Glasset, og Konsul Møller fra Nibe fik Ordet ved en Bordende.
Den lille Baronesse, som ogsaa sad og saá paa sit løftede Glas, sagde: -Den er som Blod. -Som Ild og Blod, min Pige, sagde Hans Excellence og stødte sit Glas mod Gehejmeraadindens, der elskede Vin og som havde været med til alle atten Flasker, op gennem Aarene. -Ja, sagde Baronessen. Og med Glasset op til sine Læber sagde hun, halvsagte, over til sin Mand: -Du.
Hvorfor skal man ogsaa lade Børn drikke Brændevin? Og de talte om andre Ting. Men Lugten fra Glasset forfulgte hende, hun kunde ikke blive den kvit. Den forfulgte hende i Dage. Den vakte alle Minder om hendes Fader, om de forfærdelige Køreture, når hun ventede i Vognen udenfor Kroerne. Og hun huskede de ensomme Aftener, naar hun sad oppe og biede, og hun følte en lamslaaet Skræk for hvert Minde.
Han gik hen til en Buffet og tog et almindeligt Glas og en Karaffel Vand, som han stillede paa Bordet ved Siden af sig. Saa satte han sig igen og fyldte Glasset, saa det var lige ved at flyde over. Jeg iagttog ham omhyggeligt, idet jeg spekulerede paa, hvad der nu skulde følge. "Vil De selv undersøge Glasset?" sagde han. "De vil se, at det er ganske fuldt af Vand. Vil De overbevise Dem om det!"
"Overbevis Dem om, at det er tomt, for jeg skal straks kalde Dem til Vidne derpaa." Jeg undersøgte omhyggelig Glasset og bevidnede, at der, saa vidt jeg troede, ikke var en Draabe Vand i det. "Det er godt," sagde Nikola. "Vil De nu være saa god at sætte Dem ned og passe paa endnu en Gang."
De drak alle tre: Jo, sagde Fru Jürgens og satte Glasset resolut ned, vi kunde tumle Springfyrene. Hun slog en Brødkugle over paa Professoren: Han husker Skovballerne, sagde hun og lo. Hun blev ved at tale om Nakskovtiden, Etatsraadinden hørte kun det halve, men sad og smilte: Ja, ja, Frederikke, du var nu altid det muntre Blod, sagde hun.
Karl saá op i hendes Øjne, der havde aabnet sig, med et andet Blik end det, der var i hendes og det havde givet det samme lille, umærkelige Ryk i ham som før : -Det har vi vel gjort før, Pus, sagde han lidt højere end hun og hendes Hage løftedes fra hans Haar. -Men vi drikker jo ikke, sagde Karl. De havde tiet et Nu og han rakte hende Glasset op over sit Hoved som hun tog og ikke rørte.
Fritz blev staaende med bøjet Hoved, til Baronen pludselig saá paa ham og stoppede med de Vilde for at gaa hen over Gulvet med sine runde Øjne ufravendt fæstede paa Glasset i sin Haand, som det var hans Ærgerrighed ikke maatte ryste. -Fritz, kaldte Hendes Naade, og Hr.
Hun og William havde drukket to Glas med hinanden: første Gang havde de stødt Glassene sammen, som man plejer, men anden Gang havde Margrete ligget ned i Stolen, dovent henslængt, og havde bedt Gerson om at tage Glasset. Saa havde hun rejst sig lidt op, set paa William, smilet og tømt det. William drak ud til Bunden.
Anna-Lise bragte hende Mælk. Hendes Højhed tømte Glasset og blev holdende foran Døren. Tankeløs saa hun paa det skummende Hjul. Hun fo'r let sammen, og rakte Glasset tilbage til Anna-Lise: -Hvor De er bleg, sagde hun. Er De syg? Det slog hende, hvor Anna-Lise var blevet bleg og mager. Hun hørte ikke Anna-Lises Svar. Hun saa igen paa det skummende Vand om Hjulet.